Abdullah Tariki

Abdullah Tariki
Født19. marts 1919 Rediger på Wikidata
Al Zulfi, Saudi-Arabien Rediger på Wikidata
Død7. september 1997 (78 år) Rediger på Wikidata
Kairo, Egypten Rediger på Wikidata
GravstedAl Nassim Gravsted Rediger på Wikidata
NationalitetSaudi-Arabien Arabisk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Texas at Austin (til 1947) Rediger på Wikidata
Medlem afSaudi Arabiens Ministerråd (1960) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEmbedsmand, ingeniør Rediger på Wikidata
FagområdeØkonom, rådgiver, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverFinansministeriet, Saudi Aramco Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFrancisco de Miranda Orden Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Abdullah ibn Hamoud Tariki (født 19. marts 1919, død 7. september 1997) (arabisk: عبدالله الطريقي), også kendt som den Røde Sheikh,[1] var en saudiarabisk politiker og embedsmand: Han var den første olieminister i Saudiarabien, og han blev udnævnt af kong Saud ved oprettelsen af stillingen i december 1960 og sad frem til 9. marts 1962. Han var medgrundlægger af Organization of Petroleum Exporting Countries (OPEC) sammen med Venezuelas minister Juan Pablo Pérez Alfonso.

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Efter uddannelse i USA vendte Tariki tilbage til Saudi-Arabien, hvor han arbejdede for finansministeriet i Dammam fra maj 1953 til december 1954.[2] Han fungerede som tolk i den første del af sin karriere hos ministeriet.[3] I december 1954 blev Tariki udnævnt som direktør for olie- og mineralafdelingen af finansministeriet.[2][4]

Tarikis arbejde i ledelsen involverede at behandle statistik over olieproduktionen, som Aramco styrede, og analyser af samme, som han præsenterede for den saudi-arabiske kongefamilie. Taraki var en af de første kritikere af Aramco, da han argumenterede for, at amerikanske selskaber skulle konsultere mere med saudiaraberne om udforskning, udvinding og salg af olien.[5] Han opfordrede til nationalisering af arabisk olie.[6] For at opnå dette mål gik han sammen med Venezuelas mineminister, Juan Pablo Perez Alfonso, stærkt ind for oprettelsen af OPEC, og de endte med at blive medgrundlæggere i september 1960.[7][8]

Ministeriet for olie og mineralressourcer blev oprettet i Saudi-Arabien i december 1960, og Tariki blev udnævnt som den første olieminister.[9][10] Tariki sluttede sig til prins Talal bin Abdulazizs lejr, Free Princes Movement, i 1961,[11] og de anklagede kronprins Faisal, den senere kong Faisal, for korruption.[9] Tariki blev en af bevægelsens stærke allierede.[12] Han påstod at have bevis for, at Kamal Adham, der var prins Faisals svoger, fik 2 % i profit fra det arabiske olieselskab, der var blevet grundlagt af Saudi-Arabien og Japan.[9]

Tariki blev fjernet fra sin post som minister af prins Faisal i 1962.[7][13] Han blev efterfulgt af Ahmed Zaki Yamani som olieminister.[9] Yamani fyrede også Tariki fra Aramcos bestyrelse.[9]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Irresistible Libyan Crude". Middle East Online. 10. april 2011. Arkiveret fra originalen 5. april 2013. Hentet 6. marts 2013.
  2. ^ a b Duguid, Stephen (juli 1970). "A Biographical Approach to the Study of Social Change in the Middle East: Abdullah Tariki as a New Man". International Journal of Middle East Studies. 1 (3): 195-220. doi:10.1017/s0020743800024168. JSTOR 162327.
  3. ^ Hertog, Steffen (2007). "Shaping the Saudi state: Human agency's shifting role in the rentier state formation" (PDF). International Journal of Middle East Studies. 39 (4): 539-563. doi:10.1017/S0020743807071073. Hentet 17. april 2012.
  4. ^ Hertog, Steffen (2008). "Petromin: the slow death of statist oil development in Saudi Arabia" (PDF). Business history. 50 (5): 645-667. doi:10.1080/00076790802246087. Hentet 16. september 2013.
  5. ^ "Saudi oil ministers past and present". Reuters. 25. februar 2011. Arkiveret fra originalen 11. april 2013. Hentet 6. marts 2013.
  6. ^ Sukrī M. Ġānim (1986). OPEC: The Rise and Fall of an Exclusive Club. KPI. s. 28. ISBN 978-0-7103-0175-8. Hentet 6. marts 2013.
  7. ^ a b Ibrahim, Youssef M."Sheik Abdullah al-Tariki, 80, First Saudi Arabian Oil Minister," New York Times. 16. september 1997.
  8. ^ M. S. Vassiliou (2. marts 2009). Historical Dictionary of the Petroleum Industry. Scarecrow Press. s. 364. ISBN 978-0-8108-6288-3. Hentet 6. marts 2013.
  9. ^ a b c d e M. S. Vassiliou (24. september 2009). The A to Z of the Petroleum Industry. Scarecrow Press. s. 496. ISBN 978-0-8108-7066-6. Hentet 6. marts 2013.
  10. ^ Yitzhak Oron, Ed. Middle East Record Volume 2, 1961. The Moshe Dayan Center. s. 419. GGKEY:4Q1FXYK79X8. Hentet 11. april 2013.
  11. ^ Vijay Prashad (2007). The Darker Nations- A Biography of the Short-Lived Third World. LeftWord Books. s. 275. ISBN 978-81-87496-66-3. Hentet 13. september 2013.
  12. ^ Kai Bird (20. april 2010). Crossing Mandelbaum Gate: Coming of Age Between the Arabs and Israelis, 1956-1978. Simon and Schuster. s. 125. ISBN 978-1-4391-7160-8. Hentet 6. marts 2013.
  13. ^ Henderson, Simon (1994). "After King Fahd" (PDF). Washington Institute. Arkiveret fra originalen (Policy Paper) 17. maj 2013. Hentet 7. august 2013.