Abrud
| Abrud Abrud, Abrudbánya, Großschlatten  | |||
|---|---|---|---|
| |||
 | |||
| Overblik | |||
| Land |  Rumænien | ||
| Borgmester | Radu-Marcel Tuhuț[1][2] | ||
| Distrikt | Alba | ||
| UN/LOCODE | ROABR | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 4.360 (2021) | ||
| - Areal | 3,20 km² | ||
| - Befolkningstæthed | 1.362 pr. km² | ||
| Andet | |||
| Tidszone | UTC+2 (normaltid) UTC+3 (sommertid) | ||
| Højde m.o.h. | 627 m | ||
| Hjemmeside | www.primaria-abrud.ro// | ||
| Oversigtskort | |||
  Abrud Abruds beliggenhed i Rumænien 46°16′26″N 23°03′00″Ø / 46.2739°N 23.05°Ø | |||
Abrud (latin: Abruttus;[3] ungarsk: Abrudbánya; tysk: Großschlatten) er en by i Transsylvanien i Rumænien. Byen har 4.360 (2021) indbyggere.
Byen er beliggende ved floden Abrud i den nordvestlige del af distriktet Alba. Den administrerer tre landsbyer: Abrud-Sat (Abrudfalva), Gura Cornei (Szarvaspataktorka) og Soharu (Szuhár).
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Romerriget opførte en lille fæstning her i det 2. århundrede e.Kr.[4] Den var en del af forsvarssystemet for guldminerne i det nærliggende "Alburnus Maior" (i dag: Roșia Montană), men den blev forladt i det 3. århundrede.[4]
Middelalderen
[redigér | rediger kildetekst]Abrud blev første gang nævnt i 1271 i som Terra Obruth.[5] Den fik bystatus i 1427.
Trafik
[redigér | rediger kildetekst]
Abrud er endestation på smalsporsbanen Turda – Abrud.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Rezultatele alegerilor locale din 2024, Permanent Electoral Authority (fra Wikidata).
- ^ Ștefan Pascu: A History of Transylvania, Dorset Press, 1990, ISBN 978-0-88029-526-0}, ISBN 0-88029-526-0}
- ^ a b "1160.02". National Archaeological Record of Romania (RAN). ran.cimec.ro. 19. marts 2009. Arkiveret fra originalen 19. februar 2014. Hentet 5. januar 2013.
- ^ Makkai, László (2001). "Transylvania's indigenous population at the time of the Hungarian conquest: Toponymy and chronology". History of Transylvania, Volume I: From the Beginnings to 1606. mek.niif.hu. Hentet 5. januar 2013.
