Airspeed Horsa | |
---|---|
Beskrivelse | |
Type | Transportsvævefly |
Besætning | 2 |
Jomfruflyvning | 12. september 1941 |
I aktiv tjeneste | 1942-45 |
Fabrikant | Airspeed Ltd. |
Dimensioner | |
Længde | 20,4 m |
Spændvidde | 26,8 m |
Højde | 6,4 m |
Vingeareal | 106,7 m² |
Tomvægt | 3.400 kg |
Maksimal startvægt | 6.920 kg |
Motor | ingen |
Tophastighed | 204 km/t (slæbt) / 160 km/t (fri) |
Bevæbning | |
Andet | 26 soldater, 1 feltkanon eller en jeep[1][2] |
Airspeed Horsa (Horsa: angelsaksisk feltherre fra d. 5. århundrede) var et britisk transportsvævefly som anvendtes af luftlandetropper under 2. verdenskrig. Faldskærmstropper har en tendens til at blive spredt for alle vinde, men hvis soldaterne landede med et svævefly ville de være samlet. Jeeps, feltkanoner o.lign. kunne ikke kastes ud med faldskærm under 2. verdenskrig, så de kunne landsættes med svævefly som Airspeed Horsa. Flyene var éngangsfly og var fremstillet i træ og lærred på møbelfabrikker.[3] Forældede bombefly slæbte Horsa'erne til landingszonen og frigjorde dem. Efter landingen blev flyene delt i to for lettere at kunne tømme dem.
Airspeed Horsa var ret simpelt opbygget da det kun skulle anvendes til ét angreb. Løse hovedlandingshjul blev bortkastet efter starten og flyet landede på en mede. Da landingszonen ofte havde naturlige og forsætlige forhindringer blev flyene mere eller mindre ødelagte ved landingen. Flyene havde ingen radioer og kommunikerede med slæbeflyet med et telefonkabel. Trykluftflasker udløste ("ladeportsstore"[1]) flaps til at mindske stall-hastigheden. De fleste svæveflyspiloter var soldater fra hæren med en kort uddannelse. Efter landingen var der mere brug for soldater end 'rigtige' piloter.
Spire Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |