Aleqa Hammond | |
---|---|
![]() Aleqa Hammond 2013 | |
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 18. juni 2015 – 5. juni 2019 | |
Valgkreds | Grønland |
Formand for Grønlands regering | |
Embedsperiode 5. april 2013 – 30. september 2014 | |
Del af | Regeringen Aleqa Hammond I og II |
Foregående | Kuupik Kleist |
Efterfulgt af | Kim Kielsen |
Grønlands finansminister | |
Embedsperiode 18. juni 2007 – 22. september 2008 | |
Del af | Regeringen Hans Enoksen V |
Foregående | Hans Enoksen |
Efterfulgt af | Per Berthelsen |
Grønlands udenrigsminister | |
Embedsperiode 30. maj 2007 – 22. september 2008 | |
Del af | Regeringen Hans Enoksen V |
Foregående | Lars-Emil Johansen |
Efterfulgt af | Per Berthelsen |
Grønlands familie- og justitsminister | |
Embedsperiode 1. december 2005 – 18. juni 2007 | |
Del af | Regeringen Hans Enoksen IV og V |
Foregående | Tommy Marø |
Efterfulgt af | Tommy Marø (familie) |
Personlige detaljer | |
Født | 23. september 1965 (59 år) Narsaq, Grønland |
Nationalitet | Grønlandsk |
Politisk parti | Nunatta Qitornai (fra 2018 til 2021) Siumut (fra 2005 til 2016, fra 2021) |
Bopæl | Nuuk |
Uddannelsessted | Grønlands Universitet Nunavut Arctic College |
Religion | Den nyapostoliske kirke |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Aleqa Hammond (født 23. september 1965) er en grønlandsk politiker og tidligere formand for Grønlands regering (5. april 2013 – 30. september 2014) og tidligere medlem af Folketinget. Hun var formand for det socialdemokratiske Siumut parti i perioden fra 2. juni 2009 og til 1. oktober 2014.[1][2] Hun blev den 23. august 2016 ekskluderet fra Siumut grundet misbrug af kreditkort stillet til rådighed af Folketinget; hun blev herefter løsgænger i Folketinget.[3] Hun stillede op til parlamentsvalget i Grønland 2018 og 2021 for Nunatta Qitornai, men blev ikke valgt ind.[4] I 2021 valgte Siumut derefter at genoptage hende som medlem.[5]
I december 2016 afløste hun Marcus Knuth som formand for Grønlandsudvalget i Folketinget. Det var som led i en aftale, hvor hendes modydelse er at afholde sig fra at stemme imod VLAK-regeringen i eventuelt kommende kabinetsspørgsmål.[6]
Hun er vokset op i Uummannaq og har bl.a. andet været på ophold ved Nunavut Arctic College i 1989-91.
Aleqa Hammond er født i 1965 i Narsaq og opvokset i Uummannaq,[7] der ligger i det nordlige Grønland. Hendes far Piitaaraq Johansen, der var fanger, omkom ved en jagtulykke, da hun var syv år gammel.[8] Hammonds mor, Ane-Marie Johansen (født Hammond), bor stadig i Uummannaq.[9] Aleqa Hammond stammer fra den dansk/norske slægt Hammond.[10] Hun valgte som 12-årig at droppe sit danske mellemnavn.[11]
Efter endt folkeskole rejste hun som 15-årig alene ud i verden, hvor hun tog løst arbejde i forskellige lande.[12] I 1985 havde hun et ophold på Ellekilde Efterskole ved Taastrup, der var en af de grønlandske efterskoler i Danmark.[7] Derefter rejste hun rundt i USA og Canada, indtil hun vendte tilbage til Grønland i 1987-1989 og tog HF-eksamen på Nordgrønlands Gymnasium i Aasiaat.[7] Hun fortsatte sine studier i Canada, hvor hun læste engelsk på Nunavut Arctic College i perioden 1989-91. Dette blev fulgt op af et par år på Grønlands Universitet,[7] en uddannelse hun dog ikke fuldførte.
Hun blev i 1993 ansat som regional koordinator for Diskobugten hos Greenland Tourism, indtil hun i 1995, grundet sine engelskkundskaber, blev ansat som informationsmedarbejder i landsstyrets sekretariat. Fra 1996 var hun leder hos turistbureauet i Nuuk, indtil hun perioden 1999-03 var kommissær i Inuit Circumpolar Council.[7]
Hun havde forskellige små koordinatorjobs, der bl.a. tæller et job som kulturkoordinator for Arctic Winter Games i 2002. Fra 2004-05 var hun ansat som turistchef i Qaqortoq.[7]
Hammond blev for første gang valgt ind i Grønlands Landsting for partiet Siumut, ved landtingsvalget i 2005.[12] Hun havde på daværende tidspunkt ingen nævneværdig erfaring i politik, men blev dog, under daværende landsstyreformand Hans Enoksen, valgt som minister for familie- og justitsanliggender.[7]
I 2007 blev Hammond blev minister for finans- og udenrigsanliggender efter en regeringsrokade.[7] En post, som hun dog trak sig fra den 22. september 2008, da hun ikke kunne stå inde for den førte økonomiske politik.[13]
Allerede i 2007 forsøgte Siumuts lokalbestyrelse i Nuuk at vælte Hans Enoksen som formand og efterfølgende at få valgt Hammond som hans efterfølger; dog uden succes. Det blev først efter valgnederlaget i 2009, at Hans Enoksen valgte at trække sig som formand for Siumut. Det viste sig efterfølgende, at Hammond ved valget havde fået flere personlige stemmer end Enoksen.[14]
Ved landstingsvalget den 12. marts 2013 fik hun 6.818 personlige stemmer og blev dermed valgets topscorer.[15] Den 26. marts, 14 dage senere, underskrev hun en koalitionsaftale med formændene fra partierne Partii Inuit og Atassut, der gjorde hende til Grønlands første kvindelige formand for Grønlands Landsstyre.[16] Regeringen blev dog kortvarig, da det kort efter dens tiltræden blev afsløret, at Siumut-leder og regeringschef Aleqa Hammond havde brugt over 100.000 kroner af selvstyrets landskasse til private formål.[17]
18. juni 2015 blev hun valgt til Folketinget og fik det ene af de to grønlandske mandater. I august 2016 blev hun ekskluderet af Siumut, da hun havde benyttet Folketingets kreditkort til indkøb af privat karakter.[18]
Efter eksklusionen fra Siumut fortsatte hun i Folketinget som løsgænger frem til 25. april 2018, hvor hun meldte sig ind i Nunatta Qitornai og for hvem hun fortsatte i Folketinget frem til 5. juni 2019[19]. I 2021 stillede hun igen op til det grønlandske landsting, denne gang for Nunatta Qitornai. Hun blev ikke valgt. I oktober 2021 valgte Siumut at genoptage hende som medlem[5].
Hammond blev gift i 2004 gift med danske Georg Nyegaard,[12] der er museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum. Hun meddelte den 5. september 2012 i avisen Atuagagdliutit, at parret skulle skilles.[20] Hun har siden været i et forhold med politikeren Tom Ostermann, der ligeledes er medlem af Siumut.[21][20]
Den 25. oktober 2013 kunne Berlingske Tidende afsløre, at Hammond tilbage i 1996 havde erkendt sig skyldig i bedrageri uden at informere befolkningen op til valget i 2013.[22][23] Sagen drejede sig om syv tilfælde af dankort-misbrug i marts og april 1995, hvor Hammond købte ydelser for 5.100 kr. hos Hotel Godthåb, selvom kortet på daværende tidspunkt var spærret.[22] Hammond har beklaget sagen i en pressemeddelelse.[24]
I 2008, hvor hun var landsstyremedlem (minister) for finanser og udenrigsanliggender, blev hun anmeldt til Nuuk Politi efter en episode, hvor hun i beruset tilstand var løbet fra en taxaregning. Politiet valgte dengang at betragte sagen som et civilt mellemværende.[25]