Guldnælde | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
Familie | Lamiaceae (Læbeblomst-familien) |
Slægt | Lamium (Tvetand) |
Art | L. galeobdolon |
Videnskabeligt artsnavn | |
Lamium galeobdolon (L.) Crantz | |
Synonymer | |
Lamiastrum galeobdolon | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Almindelig guldnælde (Lamium galeobdolon) eller blot guldnælde er en krybende 15-100 cm lang, blomstrende plante, der er vildtvoksende i løvskovene i det østlige Danmark. Den bliver ofte brugt som bunddækkende staude under skyggende træer og buske. Planten har en ubehagelig "duft" (artstilføjelsen galeobdolon betyder "væsellugt").
Guldnælden ligner meget døvnælde, men har i en periode været henført til sin egen slægt, Lamiastrum.[1] I dag er den tilbageført til Lamium.[2]
Guldnælde er en flerårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Ældre planter bliver fladedækkende. Stænglerne er behårede og firkantede i tværsnit. Bladene sidder modsat, og de er æg- til hjerteformede med rundtakket rand. I de fleste tilfælde har oversiden hvide eller metalfarvede aftegninger i den græsgrønne grundfarve, mens undersiden er mere eller mindre klart violet.
Blomstringen finder sted i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende så mange sammen i bladhjørnerne (2-10), at de næsten virker kransstillede. De er 5-tallige og uregelmæssige (kun én symmetriakse) med gule kronblade. Frugterne er firedelte spaltefrugter.
Rodsystemet består af underjordiske stængler, der bærer trævlede rødder ligesom de rodslående, overjordiske stængler.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 1,00 m (50 x 100 cm/år), heri ikke medregnet planter fra rodslående skud.
Guldnælde | |||||
L = 3 | T = 5 | K = 4 | F = 5 | R = 7 | N = 5 |
Arten er udbredt i Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa, herunder også det østlige Danmark. Den er knyttet til løvskove med halvskygge og humus- og kalkrig jord.
I Nim Skov ved Horsens vokser planten på nordvendte, meget nærings- og kalkrige skråninger sammen med bl.a. alm. lungeurt, blå anemone, fladkravet kodriver, fruebær, hvid hestehov, rederod, skovvikke, storblomstret kodriver og vårfladbælg[3]
Arten bruges som bunddækkeplante under skyggende træer og buske.
Arten findes i Danmark med to underarter
Søsterprojekter med yderligere information: |