Almindelig lungeurt | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Boraginales (Rublad-ordenen) |
Familie | Boraginaceae (Rublad-familien) |
Slægt | Pulmonaria (Lungeurt) |
Art | Pulmonaria obscura |
Videnskabeligt artsnavn | |
Pulmonaria obscura Dumort. | |
Synonymer | |
P. officinalis ssp. obscura (Dumort.) Murb. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Almindelig lungeurt (Pulmonaria obscura) er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt på muldbund i skove.
Almindelig lungeurt danner en roset af grundstillede, æg- til hjerteformede blade. Både disse og de spredtstillede, elliptiske stængelblade er ensfarvet grønne (eller undertiden svagt plettede) og blødhårede blade og med hel rand.
Blomstringen sker i april-maj. Blomsterne er samlet i endestillede stande med nogle få, tragtformede, først rødlige og senere blåviolette kroner. Delfrugterne har olierigt vedhæng (se myrelegeme).
Rodnettet består af krybende jordstængler, som bærer tykke trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 1 m (30 x 20 cm/år).
alm. lungeurt | |||||
L = 4 | T = 5 | K = 6 | F = 6 | R = 8 | N = 7 |
Planten findes i skove på muldbund og er almindelig på Øerne og i Østjylland, men sjælden i det øvrige Jylland. Den er en forårsplante i løvskove.
Ved Giber Åen findes den sammen med bl.a. alm. bingelurt, alm. mangeløv, dagpragtstjerne, gul anemone, skavgræs, skovgaltetand, skovmærke, stor fladstjerne og stor konval[1].
Ifølge Retzius har planten været anvendt som grøntsag og han skriver at "I grønkål lader den sig spise, og nogle steder indbager man den i pandekager".[2]
Artsnavnet obscura betyder mørk. Slægtsnavnet hentyder til at man tidligere anså planten for virksom mod lungesygdomme.
Søsterprojekter med yderligere information: |