Anders Samuelsen | |
---|---|
Udenrigsminister | |
Embedsperiode 28. november 2016 – 27. juni 2019 | |
Del af | Regeringen Lars Løkke Rasmussen III |
Foregående | Kristian Jensen |
Efterfulgt af | Jeppe Kofod |
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 13. november 2007 – 5. juni 2019 | |
Valgkreds |
Østjyllands Storkreds (2007-2011) Nordsjællands Storkreds (2011-2019) |
Embedsperiode 20. november 2001 – 30. juni 2004 | |
Efterfulgt af | Ida Jørgensen |
Valgkreds | Vestsjællands Amtskreds |
Politisk leder for Liberal Alliance | |
Embedsperiode 5. januar 2009 – 9. juni 2019 | |
Foregående | Naser Khader |
Efterfulgt af | Alex Vanopslagh |
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
Embedsperiode 20. juli 2004 – 26. november 2007 | |
Efterfulgt af | Johannes Lebech |
Personlige detaljer | |
Født |
1. august 1967 (56 år) Horsens |
Politisk parti |
Liberal Alliance Ny Alliance (2007 – 2008) Radikale Venstre (1994 – 2007) |
Far | Ole Samuelsen |
Uddannelsessted |
Viborg Katedralskole Aarhus Universitet |
Links | |
liberalalliance.dk | |
Biografi på folketinget.dk | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Anders Samuelsen (født 1. august 1967) er en dansk politiker, som er forhenværende udenrigsminister[1] og tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance,[2] som han også var politisk leder for fra januar 2009 til 6. juni 2019.[2] Han var fra 2009 til 2013 medlem af Horsens Byråd,[3] Han har tidligere været medlem af Folketinget (1998-2004) og Europa-Parlamentet (2004-2007) for Det Radikale Venstre. Den 7. maj 2007 stiftede han Ny Alliance sammen med Naser Khader og Gitte Seeberg, som begge siden har forladt partiet. I sommeren 2008 blev et nyt og mere liberalt partiprogram vedtaget samtidig med, at navnet blev ændret til Liberal Alliance.
Anders Samuelsen blev i januar 2009 politisk leder efter Naser Khaders farvel til Liberal Alliance.[4] Samuelsen trak sig som politisk leder den 6. juni 2019 efter ikke at være blevet genvalgt til Folketinget.[2]
Samuelsen er født i Horsens som søn af folketingsmedlem Ole Samuelsen og husholdsningslærer Anna Holm.[5] Han har fire søskende, hvoraf de mest kendte er Morten Samuelsen og Mette Bock.[kilde mangler]
Han gik på Tranebjerg Skole på Samsø og blev efterfølgende student fra Viborg Katedralskole i 1986 og cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1993.[5] Anders Samuelsen arbejdede som konsulent og projektkoordinator på Døves Højskole, Castberggård fra 1994 til 1998.[5]
I 1992 blev han gift med Lajla Dam Samuelsen, der er børnehaveklasseleder. Sammen har de to sønner. Parret flyttede fra hinanden i foråret 2009.[6]
Fra februar 2012 og frem til 2017 dannede Samuelsen par sammen med operasangeren Susanne Elmark.[7][8]
Samuelsens politiske karriere startede i Det Radikale Venstre. Han var partiets kandidat i Horsenskredsen 1994-98[9] og i Holbækkredsen fra 1998.
Han var midlertidigt medlem af Folketinget for Vejle Amtskreds i perioderne 5.-11. december 1997 og 31. marts 1998-20. november 2001 som stedfortræder for Elsebeth Gerner Nielsen. Desuden var han medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse 1997-98.
Han blev valgt til folketingsmedlem for Vestsjællands Amtskreds 20. november 2001, hvor han sad indtil 30. juni 2004.
Anders Samuelsen var medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre fra 13. juni 2004 – 28. november 2007,[10] hvor han blev erstattet af Johannes Lebech.
I sommeren 2007 stiftede Anders Samuelsen sammen med den tidligere partikollega Naser Khader og den tidligere konservative politiker Gitte Seeberg partiet Ny Alliance. Han har siden 2007 været partiets kandidat i alle opstillingskredse i Østjyllands Storkreds. Ved folketingsvalget i 2007 blev han valgt for Ny Alliance. Partiet skiftede navn til Liberal Alliance i august 2008. Efter Naser Khader trådte ud af partiet i januar 2009, blev Anders Samuelsen partileder. Udover at være partileder har Anders Samuelsen en række ordførerskaber inden for områderne: arbejdsmarkedet, EU, finans, udenrigspolitik, politik-økonomi, skat og udvikling.
Ved kommunalvalget 2009 stillede Samuelsen op i Horsens og blev valgt som det eneste mandat for partiet. Han genopstillede ikke ved kommunalvalget i 2013.
Samuelsen har skrevet eller medvirket ved flere bøger,[12] henholdsvis:
Torsdag drog politisk leder, fungerende udenrigsminister Anders Samuelsen, [...]
Søsterprojekter med yderligere information: |