Andreas Bruhn | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Andreas Bruhn Christensen | ||
Født |
17. februar 1994 (30 år) Danmark | ||
Position | Midtbane | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Jammerbugt FC | ||
Ungdom | |||
Byrsted Hjeds IF | |||
–2008 | Støvring IF | ||
2008–2013 | AaB | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2013–2016 | AaB | 34 | (2) |
2016–2017 | Viborg FF | 13 | (0) |
2017-2019 | Randers FC | 23 | (0) |
2019–2020 | Arendal | 14 | (1) |
2020– | Jammerbugt FC | 0 | (0) |
Landshold‡ | |||
2012 | Danmark U/18 | 9 | (0) |
2012–2013 | Danmark U/19 | 3 | (0) |
2013 | Danmark U/20 | 5 | (1) |
2015– | Danmark U/21 | 1 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 8. januar 2017. † Kampe (mål). |
Andreas Bruhn Christensen (født 17. februar 1994) er en dansk fodboldspiller, der spiller for Jammerbugt FC.
Han har flere gange spillet på danske ungdomslandshold.[1]
Bruhn Christensen spillede i barndomsklubben Støvring IF, inden han som 14-årig skiftede til AaB.
I efterårsferien 2008 var Ahlmann sammen med holdkammeraterne fra AaB Lucas Andersen og Viktor Ahlmann prøvetræning hos Premier League-klubben Liverpool.[2] Han blev i sommeren 2013 rykket op i AaB's førsteholdstrup sammen med Christian Rye, Jakob Blåbjerg og Lukas Spalvis.[3] Han fik sin debut for AaB i Superligaen den 17. august 2013, da han blev skiftet ind i kampen mod FC Nordsjælland.[4]
Den 27. juni 2016 blev han hentet til Viborg FF på en fri transfer og fik en toårig kontrakt.[5][6] Han fik sin debut i Superligaen for Viborg FF den 15. juli, da han startede inde og spillede de første 59 minutter i 0-4-nederlaget hjemme til FC Nordsjælland.[7]
Den 1. februar 2017 blev det offentliggjort at Bruhn ikke var blevet registeret på klubbens spillerliste efter det overståede transfervindue, og derfor ikke ville kunne spille kampe i foråret.[8] Kort efter ophævede Viborg FF kontrakten med ham, efter kun en halv sæson i klubben.[9]
Den 16. februar 2017 hentede Randers FC ham til klubben. Kontrakten varede sæsonen ud.[10] Han fik sin debut for Randers FC den 24. februar 2017, da han blev skiftet ind efter 70 minutter i stedet for Joel Allansson i et 0-2-nederlag hjemme til FC Midtjylland.[11] I løbet af sin første halvsæson i Randers FC (2016-17-sæsonen) spillede han 11 kampe.[12] Han blev i optakten til 2017-18-sæsonen i sommeren ramt af et slag på akillessene, der resulterede i, at han var ukampdygtig i sæsonens første fem kampe.[13] Efter at cheftræner Olafur Kristjansson blev erstattet af Ricardo Moniz, opnåede Bruhn ikke meget spilletid,[13] og han spillede således i efteråret 2017 kun fire kampe (alle som indskifter).[14]
Han forlod Randers FC den 31. januar 2019 på transfervinduets sidste dag, da han ikke havde udsigt til spilletid i foråret 2019.[15]
I april 2019 skiftede han til den norske klub Arendal, der på tidspunktet for skiftet spillede i den 3. bedste række.[16] Han fik siden en hofteskade og var i den forbindelse skadet i ni måneder.[16]
I september 2020 skiftede han til den danske divisionsklub Jammerbugt FC.[17][18]