Andris Piebalgs
| Andris Piebalgs | |
|---|---|
 | |
| Europa-Kommissær for udvikling | |
| Embedsperiode 9. februar 2010 – 1. november 2014 | |
| Del af | Barroso-kommissionen |
| Foregående | Karel De Gucht (udvikling og humanitær bistand) |
| Efterfulgt af | Neven Mimica internationalt samarbejde og udvikling) |
| Europa-Kommissær for energi | |
| Embedsperiode 22. november 2004 – 9. februar 2010 | |
| Del af | Barroso-kommissionen |
| Foregående | Loyola de Palacio energi og transport) |
| Efterfulgt af | Günther Oettinger |
| Leder af Vienotība | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 4. juni 2016 | |
| Foregående | Solvita Āboltiņa |
| Efterfulgt af | Arvils Ašeradens |
| Personlige detaljer | |
| Født | 17. september 1957 (67 år) Valmiera, Lettiske SSR, Sovjetunionen (nu Letland) |
| Politisk parti | Letlands Kommunistiske Parti (før 1991) Den Lettiske Vej (1993-2007) Letlands første parti/Den Lettiske Vej (2007-2011) Partiløs (2011-2016) Enhed (fra 2016) |
| Uddannelsessted | Letlands Universitet |
| Underskrift |  |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Andris Piebalgs (17. september 1957 i Valmiera i Lettiske SSR) er en lettisk politiker og diplomat, der var Europa-kommissær fra 2004 til 2014. Fra 4. juni 2016 og 19. august 2017 var han leder af partiet Vienotība (Enhed).[1]
Piebalgs dimitterede i 1980 fra Letlands Statsuniversitets fysik-fakultet og arbejdede derefter som lærer og rektor ved Valmiera Gymnasieskole. Han var undervisningsminister fra 1990 til 1993, ordførende for Saeimaens budget- og finansudvalg fra 1993 til 1994, hvor han repræsenterede det liberale parti Latvijas Ceļš (Letlands vej) samt finansminister fra 1994 til 1995. Dernæst var han diplomat og virkede som Letlands ambassadør i Tallinn fra 1995 til 1997 og ved Den Europæiske Union i Bruxelles fra 1998 til 2003.
Piebalgs var assisterende statssekretær med ansvar for EU-sager fra 2003 til 2004, og ved Letlands indtrædelse i EU den 1. maj 2004 blev han kabinetchef for landets første EU-kommissær Sandra Kalniete. Piebalgs selv blev EU-kommissær da Barrosos første kommission tiltrådte i november samme år, eftersom Kalniete ikke genopstilledes af den lettiske regering, og da hendes tiltænkte efterfølger, Ingrīda Ūdre, stoppedes af Europaparlamentet. Selv den tiltænkte ungarske energikommissær László Kovács mødte modstand i Europaparlamentet. Først efter EU-kommissionens formand José Manuel Barroso erstattede Ūdre med Piebalgs og ombyttede Piebalgs og Kovács' porteføljer opnåedes enighed med parlamentet. Piebalgs tiltrådte den 10. februar 2010 Barrosos anden kommission som EU-kommissær for udviklingsbistand.
Andris Piebalgs er siden den 20. oktober 2003 Officer af Trestjerneordenen.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "New leader of Latvia's Unity party calls for reconciliation among members, fresh start". ERR. 5. juni 2016. Hentet 5. juni 2016.
- ^ "Ar Triju Zvaigžņu ordeni apbalvoto personu reģistrs" (lettisk). Letlands Præsidentkancelli. Arkiveret fra originalen (doc) 11. januar 2017. Hentet 12. december 2011.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Apinis, Pēteris (2006). A Hundred Great Latvians (engelsk). Riga: Nacionālais apgāds. ISBN 998426288X. OCLC 238892134.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Piebalgs på EU-kommissionens hjemmeside (engelsk)
 | Spire Denne artikel om en lettisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne biografiske artikel om en lette, eller en person født i Letland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |