Andøya | |
---|---|
Geografi | |
Koordinater | 69°9′N 15°54′Ø / 69.150°N 15.900°Ø |
Areal | 489 km² |
Højeste punkt | Kvasstinden (705 m) |
Administration | |
Land | Norge |
Fylke | Vesterålen, Nordland |
Andøya (samisk Ánddásoulu) er Norges 10. største ø med et areal på 489 km² beliggende i Nordland fylke. Den har et af landets største mosearealer (263 km²) og er velkendt for sine multebær. Mosearealerne udnyttes også til omfattende produktion af tørv. Foruden de flade og stort set sammenhængende mosearealer, består Andøya også af bratte bjergpartier, som når op til 700 meters højde. Højeste punkt på øen er Kvasstinden på 705 moh.
Selve navnet Andøya kommer fra Omd, som var øens navn i jernalder og vikingetid. Omd er omtalt i Snorre Sturlasons kongesagaer, både i Ynglingesagaen og i sagaen om Olav Tryggvason. Senere gik man over til navnet Andarøy. [1]
Beboerne på Andøya har via Andøybroen færgefri vejforbindelse både til fastlandet og til de øvrige øer i Vesterålen. I sommertiden er det også muligt at tage en bilfærge videre til naboøen Senja i Troms fylke.
Andøya begrænses mod øst af den åbne og brede Andfjorden. Mod sydøst er Andøya skilt fra Hinnøya ved Risøysundet, som i sin nordlige del er meget lavvandet. Mod sydvest skiller Gavlfjorden Andøya fra Langøya.
Geologisk er Andøya kendt for Ramså- eller Ramsafeltet, som er Norges eneste område med kulforekomster udenfor Svalbard. [2] Disse stammer fra de geologiske perioder jura og kridttiden for 100-150 millioner år siden. På Andøya finder man dermed de yngste bergarter på det norske fastland. [3] Ramsåfeltet er også rigt på fossiler; blandt andet fandt man sommeren 1971 et 140 millioner år gammelt fossil efter en 3 meter lang hvaløgle. [4]
Øen har en stærk tilknytning til luftfart, ved at eskadrille 333 i Luftforsvaret er stationeret på Andøya flyvestation, og til rumfart ved at "Andøya Rakettskytefelt" i Oksebåsen ved Andenes er involveret i et internationalt samarbejde om udforskning af den polare atmosfære og fænomenet nordlys. Fiskeriet og fiskeindustrien er også af central betydning for øen. Andenes er en af for en af Norges største fiskerihavne. Andenes er også hjemhavn for et norske "Redningsselskapets" redningsfartøjer. Andøya har også flyforbindelse til det civile ruteflynet over den civile del af flyvestationen, Andøya Lufthavn, Andenes. Øen satser på turisme, hvor hvalsafari er blandt de mest populære tilbud.
Andøya har været befolket helt fra stenalderen, og der er fundet trækul som er hele 11.000 år gammelt. Der findes en række fund efter menneskelige aktiviteter fra yngre stenalder. I landsbyen Åse, ca. 4 mil syd for Andenes, er der fundet et militært ringborganlæg fra ældre jernalder bestående af 14 huse, som formentlig har hørt under et lokalt høvdingesæde.
Den gamle kommune, som hed Dverberg, blev delt i tre den 1. januar 1924 (Andenes, Dverberg og Bjørnskinn), og slået sammen igen den 1. januar 1964 under navnet Andøy kommune. Hele øen ligger i dag i Andøy kommune
Rakethændelsen på Andøya (kendt som "Black Brant scare") var en hændelse som har sit udspring i en raketaffyring fra Andøya Space Center (på tidspunkt Andøya Rakettskytefelt), den 25. januar 1995. Raketten, som medbragte måleudstyr til at studere nordlyset over Svalbard, fik en nordligere bane end planlagt. På grund af en misforståelse var oplysninger om raketaffyringen ikke blev meldt videre til de russiske radaroperatører. Da raketten blev opdaget antog man derfor at det var et atomangreb mod Rusland, og russerne satte derfor en nødprocedure i gang for at kunne besvare angrebet. Den berømte atomkuffert blev bragt til Boris Jeltsin, så han var klar til at beordre et atomart modangreb hvis nødvendigt. Modangrebet blev dog afværget da den norske raket styrtede ned i havet i stedet for at fortsætte mod russisk territorium. I de få minutter hvor misforståelsen stod på var situationen kritisk, og ifølge russiske myndigheder var det det nærmeste landet har været på at iværksætte et atomangreb. Man sammenligner gerne hændelsens farlighed med Cubakrisen i 1962.