Denne artikel handler om de psykoanalytiske begreber. Se også Anima, Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder. |
Anima og animus er de feminine og maskuline former af latin for 'luft, vind, åndedræt, livskraft'. Især Carl Gustav Jung har brugt begreberne til at betegne fænomener i hans dybdepsykologi.
I følge Jung er anima den kvindelige side i mandens ubevidste, og repræsenterer samtidig det billede, han bærer i sig af den kvindelig natur i det hele taget, i form af den kvindelige arketype. Den første projektion af mandens anima gælder moderen og senere kvinder som vækker hans følelser negativt eller positivt. Eller som et ordsprog siger: "Enhver mand bærer sin Eva i sig".
Om mandens anima, skriver C.G. Jung blandt andet:
I drømme kan Anima manifestere sig som mild jomfru, gudinde, heks, engel, dæmon, tiggerske, skøge, amazone. Som mere dagligdags billeder som en ko, en kat, en tiger, et skib, en hule. Anima vil ofte fremtæde som enkeltfremtodning af symboler, fx som en enkelt kvinde, i modsætning til kvindens Animus der optræder som flerhed (se nedenfor).
Tilsvarende er animus den mandlige side i kvindens ubevidste, og symboliserer den mandlige arketype.
Kvindens første projektion af animus gælder faderen og efterfølgende de mænd som berører hende positivt eller negativt.
Om animus, skriver C. G. Jung blandt andet:
I drømme kan Animus viser sig som ørn, tyr, løve, eller som lanse, tårn eller en eller anden fallisk figur. Animus vil ofte fremtæde som en flerhed af figurer, fx soldater, piloter, fodboldspillere eller en forsamling af fædre eller øvrige autoriteter.