Ann Curtis | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Ann Elisabeth Curtis 6. marts 1926 San Francisco, Californien, USA |
Død | 26. juni 2012 (86 år) San Rafael, Californien, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of California, Berkeley, George Washington High School |
Beskæftigelse | Svømmer |
Deltog i | svømning ved sommer-OL 1948 - kvindernes 100 meter fri, Svømning ved Sommer-OL 1948 - Damernes 400 meter fri, svømning ved sommer-OL 1948 - 4 x 100 meter fri, Sommer-OL 1948 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Associated Press Athlete of the Year (1944), International Swimming Hall of Fame |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ann Elisabeth Curtis (født 6. marts 1926 i San Francisco, Californien, død 26. juni 2012 i San Rafael, Californien) var en amerikansk svømmer, som deltog i de olympiske lege 1948 i London.
Curtis lærte at svømme af nonner ved sin skole i Santa Rosa, og senere kom hun på University of California, Berkeley, hvor de dog ikke havde noget svømmehold for kvinder, så Curtis tog dagligt til Treasure Island i San Francisos havn for at træne. Hun blev så god, at hun vandt i alt 34 amerikanske amatørmesterskaber i svømning, heraf otte i stafetkonkurrencer. Hun satte dertil to verdensrekorder, henholdsvis i 880 yards fri i 1944 og i 440 yards fri på kortbane i 1947. Hun var en særdeles kendt sportskvinde i sin tid og i 1944 den første, der vandt den prestigefyldte James E. Sullivan-pris.[1]
Ved OL 1948 deltog hun i tre discipliner. I 100 m fri vandt hun sit indledende heat snært foran danske Greta Andersen og sin semifinale ganske klart, inden hun i finalen igen kom i en tæt duel med Andersen, der dog denne gang trak det længste strå og vandt med 0,2 sekunder, mens Curtis fik sølv og nederlandske Marie-Louise Vaessen bronze.[2] I 4 × 100 m fri svømmede hun sammen med Thelma Kalama, Brenda Helser og Marie Corridon. I indledende heat blev amerikanerne nummer to efter Danmark, der sammen med Nederland var favoritter. I finalen var det da også disse to nationer, der kæmpede om at føre på de første tre ture, men Curtis på sidsteturen fik efterhånden indhentet Nederland med 15 m tilbage, og med en solid spurt fik hun akkurat slået Fritze Nathansen, så amerikanerne vandt guld i olympisk rekordtid på 4.29,2 minutter, 0,4 sekund foran Danmark på andenpladsen, mens Nederland fik bronze.[3] I 400 m fri var Curtis regnet til at være stærkere end på 100 m, men hun måtte i indledende heat se sig besejret af danske Karen Margrethe Harup, inden hun vandt sin semifinale, mens Harup satte olympisk rekord i den anden semifinale. I finalen var det Curtis, der sikrede sig guldet, da hun på de sidste 100 m trak klart fra de øvrige deltagere, mens Harup fik sølv og britiske Cathie Gibson bronze.[4] Med sine tre medaljer var Curtis den mest succesrige kvindelige svømmer ved legene.[1]
Curtis blev indlemmet i svømningens Hall of Fame i 1966.[1]
Curtis giftede sig med sin kæreste fra college, basketballspilleren Gordin Cuneo, og parret bosatte sig i San Rafael, hvor hun oprettede en svømmeskole.[1]