Anna Karina

Anna Karina
8. februar 1968
Personlig information
PseudonymAnna Karina Rediger på Wikidata
FødtHanne Karin Bayer Rediger på Wikidata
22. september 1940 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død14. december 2019 (79 år) Rediger på Wikidata
14. arrondissement i Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
DødsårsagKræft Rediger på Wikidata
GravstedGrave of Karina[1], Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
Højde170 cm Rediger på Wikidata
ÆgtefællerDennis Berry (1982-2019),
Pierre Fabre (1968-1974),
Jean-Luc Godard (1961/1961-1968),
Daniel Duval (1978-1981) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilmskuespiller, sanger, teaterskuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, instruktør, forfatter, model, romanforfatter Rediger på Wikidata
FagområdeFilm Rediger på Wikidata
Deltog iFestival de Cannes 1973 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Æreslegionen (2017),
Æres-Bodil (2016),
Kommandør for Kunst- og Litteratur (1996),
Sølvbjørnen for bedste skuespillerinde (1961) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Anna Karina i La Garde-Freinet i juli 1977.

Anna Karina (født 22. september 1940 på Frederiksberg, død 14. december 2019[2] i Paris) var en danskfødt skuespillerinde, der hele sit voksne liv levede og arbejdede i Frankrig. Hun var forbundet med La Nouvelle Vague og var særlig kendt for sine mange præstationer i film af Jean-Luc Godard, hendes daværende ægtemand.

Tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]
Les Deux Magots, caféen, der ændrede Anna Karinas skæbne

Anna Karina forlod Danmark i 1958, da hun var sytten år gammel, efter at have sunget i københavnske cabaretter og medvirket i en kortfilm, for at prøve lykken som fransk skuespillerinde og slippe bort fra familieproblemer.[3] Hun befandt sig snart alene i Paris uden særlig mange penge, indtil hun gik ind på den mytiske café Les Deux Magots i Saint-Germain-des-Prés, der i 1950'erne var et kunstnerisk og intellektuelt centrum. Her traf hun Catherine Harlé, en kvinde fra et reklamebureau, der tilbød hende at blive model. Det blev indledningen til en kort, men succesrig karriere med arbejde for bl.a. Elle, hvor hun mødte Coco Chanel, der opfordrede hende til at skifte navn fra Hanne Karin Bayer til det franskklingende Anna Karina.[4]

Jean-Luc Godard

[redigér | rediger kildetekst]

Det var pengene snarere end arbejdet, der interesserede hende, og hun bevægede sig snart væk fra modelfaget mod sin egentlige drøm, at blive skuespiller. En drøm, der gik i opfyldelse ved mødet med Jean-Luc Godard, der først tilbød hende en kort nøgenrolle i filmen Åndeløs, som hun afslog, senere en hovedrolle i den politiske film Den lille soldat, som hun accepterede (filmen kom først i 1963 pga. censur). Herfra startede et kunstnerisk og et personligt forhold. Parret lavede en række film sammen gennem 1960'erne, bl.a. En kvinde er en kvinde (1961). Hun vandt prisen for bedste skuespillerinde ved Filmfestivalen i Berlin i 1961 for sin præstation i filmen. Made in U.S.A (1966) og Livet skal leves (1966). Parrets skilsmisse i 1967 blev enden på deres samarbejde.

I 1960'erne arbejde Karina sammen med andre store instruktører som Jacques Rivette i den i flere år bandlyste Bag klostrets mure.

Som sangerinde

[redigér | rediger kildetekst]

Karina gjorde også en mindre sangkarriere bl.a. i musicalen Anna (1967) skrevet af Serge Gainsbourg. I den spiller hun over for Jean-Claude Brialy og synger de store hits Sous le soleil exactement og Ne dis rien. Her føjer hun sig til den lange liste over Gainsbourgs muser, der også tæller Brigitte Bardot og Jane Birkin.

Hun sang og instruerede endvidere sin egen musical, Victoria, i 2007.

I 2016 modtog hun en Æres-Bodil for sin filmindsats.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Mare, Henrik (15. december 2019). "Skuespilleren Anna Karina er død". Jyllands-Posten. Hentet 15. december 2019.
  3. ^ MacCabe, 125-6.
  4. ^ MacCabe, 127-8.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]