Apple Pay

Apple Pay-logoet

Apple Pay er en digital pung samt en mobilbetalingstjeneste udviklet af Apple. Tjenesten lader brugere foretage betalinger ved brug af iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPhone SE og senere modeller, Apple Watch-kompatible enheder (iPhone 5 og senere modeller), iPad Air 2, iPad Pro, iPad Mini 3 og senere modeller samt Mac-computere. Apple Pay kræver ikke Apple Pay-specifikke kontaktløse betalingsterminaler, men arbejder sammen med eksisterende kontaktløse terminaler.[1]

Apple Pay i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Ved offentliggørelsen af Apples perioderegnskab for 3. kvartal (Q3) den 1. august 2017, meddelte Apple, at de ville lancere Apple Pay i Sverige, Danmark og Finland i slutningen af året.[2] I midten af oktober måned begyndte der at florere rygter omkring en skandinavisk lancering den 24. oktober 2017, og at det angiveligt skulle være i et samarbejde med storbanken Nordea.[3][4][5][6] Den 24. oktober 2017 offentliggjorde Apple selv lanceringen i Danmark, i et samarbejde med bankerne Nordea og Jyske Bank. De offentliggjorde samtidigt at flere virksomheder som Circle K, 7-Eleven, Elgiganten, Hungry og Humac mm. var klar til at tage imod den nye betalingsløsning fra dag ét.[7]

Apple Pay vokser fortsat i Danmark. I februar 2018 offentliggjorde betalingsvirksomheden Clearhaus at de fremover vil tilbyde Apple Pay til sine danske og nordiske forretninger. Det betyder at danskerne vil kunne anvende Apple Pay i webshops. [8]

Den 2. april 2019 offentliggjorde en lang række pengeinstituter at de nu, eller senere i 2019 vil, understøtter Apple Pay i Danmark.[9]

Pengeinstitutter der udbyder Apple Pay

[redigér | rediger kildetekst]

Apple Pay er baseret på tokens og kryptering. Derfor er Apple Pay en nem, hurtig og sikker måde at gennemføre betalinger på.

Første gang en bruger opretter et kort i sin Wallet på sin mobil, computer, tablet eller ur skal alle kortoplysninger indtastes. Herefter skal de aldrig bruges igen. I stedet laves en virtuel token, som bliver krypteret og gemmes på enheden. Det vil sige at ingen følsom information bliver gemt i skyen eller på Apples servere – derfor er risikoen for misbrug af kortdata mindre end ved andre betalingsformer. [10]

Den virtuelle token kan kun tilgås via fingeraftrykslæser eller ansigtsgenkendelses-software på enheden. Det vil sige at det er hurtigt og nemt for den retmæssige ejer at gennemføre en betaling, mens det er noget nær umuligt for andre at gøre det.

Ved betaling i fysiske butikker virker Apple Pay som et kontaktløst kort. Det vil sige at  Apple Pay kan bruges i alle kontaktløse betalingsterminaler der understøtter NFC.

Når du handler i en app eller webshop, som accepterer Apple Pay, vil du få muligheden for at vælge denne betalingsform. Så snart du gør det, popper et Apple Pay check-out-vindue op på din enhed. Her kan du hurtigt tjekke om beløbet stemmer og derefter bekræfte købet ved at placere din finger på touch ID’et eller anvende ansigtsgenkendelse. [11]

Tilgængelighed

[redigér | rediger kildetekst]
Lande hvor Apple Pay er tilgængeligt (fra den 4. August 2018) - Mørkeblå: Tilgængelige \ Lyseblå: kommer senere
Dato Land
20. oktober 2014  USA
14. juli 2015  Storbritannien
17. november 2015  Canada
19. november 2015  Australien
18. februar 2016  Kina
19. april 2016  Singapore
7. juli 2016  Schweiz
19. juli 2016  Frankrig
20. juli 2016  Hongkong
4. oktober 2016  Rusland
13. oktober 2016  New Zealand
25. oktober 2016  Japan
1. december 2016  Spanien
7. marts 2017  Guernsey
 Irland
 Isle of Man
 Jersey
29. marts 2017  Taiwan
17. maj 2017  Italien
 San Marino
 Vatikanstaten
24. oktober 2017  Danmark
 Finland
 Forenede Arabiske Emirater
 Grønland
 Sverige
4. april 2018  Brasilien
17. maj 2018  Ukraine
18. juni 2018  Polen
19. juni 2018  Norge
28. november 2018  Kasakhstan
 Belgien
11. december 2018  Tyskland
19. januar 2019  Saudi-Arabien
 Tjekkiet
24. april 2019  Østrig
8. maj 2019  Island
21. maj 2019  Luxembourg
 Ungarn
11. juni 2019  Holland
26. juni 2019  Bulgarien
 Cypern
 Estland
 Grækenland
 Kroatien
 Letland
 Liechtenstein
 Litauen
 Malta
 Portugal
 Rumænien
 Slovakiet
 Slovenien
2. juli 2019  Færøerne
6. august 2019  Macao
1. september 2019  Georgien
19. november 2019  Hviderusland
28. januar 2020  Montenegro
30. juni 2020  Serbien
23. februar 2021  Mexico
30. marts 2021  Sydafrika
5. maj 2021  Israel
17. august 2021  Qatar
5. oktober 2021  Bahrain
 Palæstina
2. november 2021  Aserbajdsjan
 Colombia
 Costa Rica
18. januar 2022  Armenien
15. marts 2022  Argentina
 Peru [12]
5. april 2022  Moldova
9. august, 2022  Malaysia
6. december 2022  Kuwait
 Jordan
21. marts 2023  Sydkorea
  1. ^ Turner, Adam (10. september 2014). "Apple Pay gives tap-and-go a much-needed shove". The Sydney Morning Herald. Hentet 11. september 2014.
  2. ^ Ritzau, 2017, Apple Pay lanceres i Danmark senere i år, nyhederne.tv2.dk, TV2, besøgt 21. oktober 2017.
  3. ^ Wolsing, M 2017, Apple Pay kommer til Danmark på tirsdag, onx.dk, Wolsing Media, besøgt 21. oktober 2017
  4. ^ Apple, 2017, Om Apple Pay, support.apple.dk, Apple Inc., besøgt 21. oktober 2017
  5. ^ Apple, 2017, Om Apple Pay, support.apple.se, Apple Inc., besøgt 21. oktober 2017
  6. ^ Apple, 2017, Tietoja Apple Paysta, support.apple.fi, Apple Inc., besøgt 21. oktober 2017
  7. ^ Apple 2017, Apple Pay - Så nemt som et bip, apple.dk/apple-pay, Apple Inc., besøgt 24. oktober 2017
  8. ^ "Nets-udfordrer åbner for Apple Pay-betaling på nettet". Arkiveret fra originalen 13. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  9. ^ Apple Pay: Mange flere danske banker melder sig klar - recordere.dk
  10. ^ Here’s How the Security Behind Apple Pay Will Really Work | Bank Automation News
  11. ^ Apple Pay - Apple
  12. ^ "Apple". Apple.com (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 25. marts 2022. Hentet 2022-01-27.
[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om software og programmering er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.