Army of Virginia blev opstillet som en større enhed i Unionshæren og opererede kortvarigt og uden succes i 1862 under den amerikanske borgerkrig. Den må ikke forveksles med sin væsentligste modstander Sydstatshæren Army of Northern Virginia, under kommando af Robert E. Lee.
Army of Virginia blev opstillet den 26. juni 1862, med General Orders Number 103. Hæren bestod af styrker fra fire militærområder omkring Virginia: Generalmajor John C. Frémont's Mountain Department, generalmajor Irvin McDowell's Department of the Rappahannock, Generalmajor Nathaniel P. Banks's Department of the Shenandoah, og brigadegeneral Samuel D. Sturgis's brigade fra Washington militærdistrikt. Generalmajor John Pope blev øverstkommanderende for den nye hær, som blev opdelt i 3 korps og havde over 50.000 tropper. Senere blev der tilføjet yderligere 3 korps fra generalmajor George B. McClellan's Army of the Potomac.
Banks's korps i Army of Virginia kæmpede mod Stonewall Jackson i Slaget ved Cedar Mountain, hvor det havde fremgang i starten, men blev besejret ved et modangreb under ledelse af A.P. Hill. Hele hæren blev grundigt besejret i det Andet slag ved Bull Run af Jackson, Longstreet, og Lee, og trak sig tilbage til stillingerne ved Washington, D.C.. Den 12. september 1862 blev enhederne i Army of Virginia sluttet sammen med Army of the Potomac og Army of Virginia blev aldrig genoprettet.
De første tre korps fik numre, som overlappede med dem i Army of the Potomac. De fik nye numre, som vist nedenfor, i Marylandkampagnen og derefter.
De følgende korps blev tilknyttet under operationerne i Northern Virginia kampagnen: