Arriva

Arriva
Arriva-tog i Struer.
Virksomhedsinformation
SelskabsformLimited Company Rediger på Wikidata
BrancheTransport Rediger på Wikidata
Grundlagt1938 Rediger på Wikidata
HovedsædeSunderland, Storbritannien Rediger på Wikidata
ProdukterBus, tog Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
47.499 (2011) Rediger på Wikidata
EjerDeutsche Bahn Rediger på Wikidata
DatterselskaberCrossCountry
Arriva UK Trains Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporatesgb/00347103 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Arriva-tog på Tim Station i Vestjylland.
Kort over danmark, med Arrivastrækninger markeret
Strækninger der betjenes af Arriva (rød).
Arriva-tog på Laven Station mellem Ry og Silkeborg.

Arriva et et trafikselskab, der driver en del buslinjer og har koncession til nogle udliciterede jernbanestrækninger i Nordeuropa.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Arriva blev startet i 1938, da familien Cowie begyndte at sælge og reparere brugte motorcykler fra en lille forretning i Sunderland, England. Dette viste sig at være en glimrende forretning og gav en god vækst. Således begyndte man i 1960 at opkøbe en række bilforhandlere i området og blev 5 år senere børsnoteret under navnet Cowie Group Plc.

Først i 1980 begyndte man på bustransport og valgte i årene 1994-96 at udvide denne forretning betragteligt ved at opkøbe de tre konkurrenter Leaside, London South og British Bus Group.

I 1997 bredte man sig til de internationale markeder og introducerede det nuværende navn Arriva. Samme år holdt man sit indtog i Danmark med købet af Unibus. I 1999 overtoges Bus Danmark, der fusioneredes med Unibus til Arriva Danmark. Arriva Danmark er i dag Danmarks største busentreprenør. I 2007 købtes Veolia Transport Danmark A/S, der var Danmarks næststørste busentreprenør, og opkøbet betød, at Arriva med alle sine divisioner fik i alt 5535 medarbejdere i Danmark. Samtidig nåede man op på en markedsandel på ca. 50 % af busdriften i Danmark og ca. 60 % i Hovedstadsområdet.[1]

Omkring årtusindeskiftet nåede man ind på markedet for togdrift og driver således i dag to store strækninger i England, et helt integreret system i Nederlandene og en række regionaltogsstrækninger i Midt- og Vestjylland, som man overtog den 5. januar 2003 efter DSB i Danmark.

I august 2010 blev Arriva opkøbt af det statsejede Jernbaneselskab Deutsche Bahn (DB) for 13,5 mia. kroner.[2][3] Tog og busser i Danmark fortsatte dog med at køre under navnet Arriva.

I 2023 blev Arriva Danmark solgt til kapitalfonden Mutares (en).

I starten af 2024 skifter Arrivas danske aktiviteter navn til GoCollective.

Togdrift i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I januar 2003 overtog Arriva driften af flere vestjyske strækninger efter DSB. I de første måneder var der mange problemer med rettidighed, blandt andet som følge af mangel på lokomotivførere, og DSB måtte overtage driften af Århus – Viborg – Struer i en periode. Senere blev driften mere stabil, og rettidigheden blev ifølge Banedanmarks opgørelser gennemgående højere end for DSB generelt. Det hørte imidlertid med i billedet, at selvsamme Banedanmark med egne ord langt fra opfyldte kontraktkravet om kanalregularitet for DSB.[4]

For Arrivas vedkommende blev trafikbetjeningen, togenes rettidighed og kundetilfredsheden generelt højere end før 2003, og i april 2012 konkluderede Rigsrevisionen, at Transportministeriet i perioden 2003-2010 opnåede en samlet besparelse ved udbuddet af jernbanetrafikken i Midt- og Vestjylland på estimeret 303,9 mio. kr.[5] I mellemtiden genvandt Arriva de jyske strækninger på en kontrakt fra 2010 til 2018.[6] Trafikstyrelsen benyttede desuden i maj 2015 en option på at forlænge kontrakten med Arriva yderligere 2 år frem til december 2020.[7]

Derudover havde Arriva i forvejen overtaget driften af privatbanen Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel 1. juni 2002. I 2012 blev der indsat 2 nye Lint 41-togsæt svarende til dem Arriva havde anskaffet til sine øvrige strækninger. De erstattede Vestbanen gamle Y-tog, som i sommeren 2012 kom til Peru. De nye tog på Vestbanen kunne til gengæld fortsætte til og fra Esbjerg fra 1. juli 2012.[8]

Den 5. januar 2013 var det ti år siden, at de første Arriva-tog kørte ud på skinnerne i Danmark. Jubilæet markeredes med receptioner i Silkeborg og Aarhus og efterskoleelever, der sang og spillede i togene mellem Herning og Aarhus. Endvidere kunne købes en jubilæumsbillet, der gjorde det muligt at rejse på alle Arrivas strækninger enten fredag den 4. januar eller lørdag den 5. januar for 50 kr.[9] I forbindelse med jubilæet påpegede Arriva bl.a., at 969 ud af 1000 Arriva-tog kørte til tiden i løbet af 2012,[10] og at flere danske regionalstogsstrækninger med fordel burde udliciteres.[11]

8. april 2013 stiftede Arriva i samarbejde med SJ og Abellio interesseorganisationen Dansk Tog. Foreningen varetager erhvervspolitiske interesser, for jernbanevirksomheder med interesse i at køre tog i Danmark, og arbejder politisk for øget konkurrence om de offentlige indkøb af togdrift.[12] Arrivas administrerende direktør Thomas Øster er formand for foreningen. Senere trak Abellio sig ud af foreningen.[13]

13. december 2020 overtog Arriva kørslen på strækningen Vejle - Herning - Struer og kørslen på Svendborgbanen fra DSB.[14] Til gengæld overgik strækningen Skjern - Holstebro til Midtjyske Jernbaner.[15]

Strækninger

[redigér | rediger kildetekst]

Arriva driver under navnet Arriva Tog (Fra 2024 GoCollective)

regionaltogstrafik på følgende strækninger på Fyn og i Midt- og Vestjylland:

Rullende materiel

[redigér | rediger kildetekst]
Litra Billede Type Maks. hastighed Antal Vogne pr. togsæt Antal sæder Byggeår Indsat i drift Udrangeret Bemærkning
AR Dieselmekanisk togsæt 120 41 2 124 (heraf 11 klapsæder) 2004-2010 2004 Leaset via Angel Trains
2 2004-2010 2012 Benyttes på Vestbanen
MQ Dieselhydraulisk togsæt 120 16 2 114 2002, 2010 2020

Historisk rullende materiel

[redigér | rediger kildetekst]
Litra Billede Type Maks. hastighed Antal Vogne pr. togsæt Antal sæder Byggeår Indsat i drift Udrangeret Bemærkning
MR Litra MR - set i Viborg Dieselhydraulisk togsæt 120 39 (nu: 0) 2 112 1978-1985 2003 2010 Lejet af DSB
YM motorvogn til Y-tog Dieselmotorvogn 80 3 (nu: 0) – 47 (heraf 7 klapsæder) 1965-1983 2002 2012 Benyttedes på Vestbanen. Solgt til Peru.
YS styrevogn til Y-tog Styrevogn – 3 (nu: 0) – 56 1965-1983 2002 2012 Benyttedes på Vestbanen. Solgt til Peru.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Arriva har købt Veolia Arkiveret 2. februar 2012 hos Wayback Machine – Myldretid.dk, 10. juli 2007
  2. ^ Deutsche Bahn køber Arriva – Kristeligt Dagblad, 22. april 2010
  3. ^ Deutsche Bahn køber Arriva | Ingeniøren
  4. ^ "Banedanmark – Produktregularitet 2006". Arkiveret fra originalen 10. juni 2007. Hentet 5. januar 2008.
  5. ^ Nørskov, Annie (30. marts 2012). "Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA" (PDF). Rigsrevisionen. Folketinget. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. juni 2015. Hentet 2013-11-16.
  6. ^ Siggaard, Peter Frandsen (12. marts 2009). "Arriva genvinder togkørsel i Jylland". DR. Hentet 16. november 2013. Det er fortsat Arriva, der skal køre tog i Midt- og Vestjylland. Dermed slog Arriva blandt andre DSB.
  7. ^ "Arriva genvinder togkørsel i Jylland". Midtjyllands Avis. 25. maj 2015. Hentet 11. juni 2017. Arrivas kontrakt med Transportministeriet er nu forlænget frem til udgangen af 2020
  8. ^ Varde - Nørre Nebel Jernbane (Vestbanen), Jernbanen.dk. Besøgt 13. december 2020.
  9. ^ Arriva. "Arriva fejrer 10 års jubilæum". Arkiveret fra originalen 17. marts 2013. Hentet 2013-11-16.
  10. ^ Hurra for Arriva - 10 år på danske skinner | Berlingske.dk Hentet den 13. januar 2013
  11. ^ Arrivas fødselsdagsønske: Mere udlicitering | Epn.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Hentet den 13. januar 2013
  12. ^ "Dansk Tog". Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 19. januar 2022.
  13. ^ "Dansk Tog". Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 24. august 2013.
  14. ^ Udbud: Arriva skal fortsat køre tog i Midt- og Vestjylland af Bo Lundgaard 7. december 2018 på herningnyt.dk hentet 28. juli 2019
  15. ^ Nye tider for togstrækningen HolstebroSkjern, pressemeddelelse fra Midttrafik, 19. november 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]