Assicurazioni Generali S.p.A. er et italiensk forsikringsselskab med hovedkvarter i Trieste.[1] I 2019 var omsætningen på 94,6 mia. euro, og der var 72.000 ansatte.[2][3] Virksomheden blev etableret 26. december 1831, som Imperial Regia Privilegiata Compagnia di Assicurazioni Generali Austro-Italiche. På daværende tidspunkt var Trieste den vigtigste havn i Kejserriget Østrig.
Generali driver primært virksomhed i Europa, Mellemøsten og Østasien. De har betydelige markedsandele Italien, Tjekkiet, Polen,[4] Ungarn, Tyskland (under navnet Generali Deutschland), Frankrig, Østrig, Slovenien,[5] Nederlandene, Kroatien, Serbien (Generali Osiguranje), Spanien, Schweiz, Rumænien, Israel, Japan, Kina og Bosnien Herzegovina.
I Italien er nogle af de primære datterselskaber Genertellife, Alleanza Assicurazioni, Generali Italia og Banca Generali.