Astrid Glenner-Frandsen | |
---|---|
Født | 11. april 1993 (31 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Atletikudøver, sprinter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Astrid Glenner-Frandsen (født 11. april 1993) er en dansk atlet medlem af Københavns IF og fra 2020 Sparta Atletik.
Glenner-Frandsen dimitterede fra Rysensteen Gymnasium 2013, har gået på Gerlev Idrætshøjskole og gik 2017-2018 på UC Santa Barbara.
Glenner-Frandsen var med på det danske 4 x 100 meterhold som blev nummer otte ved stafet-VM i Yokohama, Japan 2019 og satte dansk rekord med 43,90. Den danske kvartet bestod derudover af Ida Karstoft, Mette Graversgaard og Mathilde Kramer (til finalen var Karstoft skadet og erstattet af Louise Østergaard).[1]
6. juni 2019 slog Glenner-Frandsen med tiden 11,39 i +1.9 m/s vind den 36-årige danske rekord på 100 meter på 11,42 (0,9) sat af Dorthe A. Rasmussen i 1983. Hun løb tiden i indledende heat ved et stævne i Skara i Sverige, i finalen løb hun 11,33 men med for meget vind på +2.6 m/s.[2]
I 2021 satte hun dansk rekord på 60 meter med først 7,33 sekunder i februar 2021,[3] siden til 7,32 sekunder ved EM i Toruń den 7. marts 2021.[4]
Spire Denne biografi om en dansk atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Artiklen om Astrid Glenner-Frandsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |