August Ludwig von Schlözer | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. juli 1735, 5. juli 1735 Kirchberg an der Jagst, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 9. september 1809, 9. september 1809 Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
Far | Johann Georg Friedrich Schlözer |
Ægtefælle | Caroline Friederike von Schlözer |
Børn | Karl von Schlözer, Christian von Schlözer, Dorothea Schlözer, Ludwig von Schlözer |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet |
Elev af | Johann David Michaelis |
Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Bayerische Akademie der Wissenschaften, Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, matematiker, journalist, historiker, statistiker |
Fagområde | Historie |
Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen |
Elever | Christian Jakob Kraus |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Sankt Vladimirs orden, 4. klasse |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
August Ludwig von Schlözer (født 5. juli 1735 i Gaggstedt, død 9. september 1809 i Göttingen) var en tysk historiker. Han var far til Christian von Schlözer.
von Schlözer havde ved sin død været knyttet til Göttingens Universitet siden 1769. Han virkede her sammen med Gatterer og gjorde Göttingen til tidens bedste hjemsted for historisk studium; selv er von Schlözer den vigtigste repræsentant for oplysningstidens historieskrivning i Tyskland. Han inddrog alle tider og alle folk under sine universalhistoriske studier; de herskende kirkelige synspunkter trængtes tilbage for humane, den politiske historie studeredes i sammenhæng med geografi og statistik, og von Schlözer ville frem for alt opdrage gode statsborgere. Han spredte i Tyskland en mængde nyttige kundskaber ved sit tidsskrift "Briefwechsel", fortsat under navnet "Staatsanzeigen" (1776—93, i alt 28 bind). Et otteårigt ophold i Sankt Petersburg (1761—69) havde ikke blot i det hele udvidet von Schlözers syn, men særlig ført ham ind i den ældre russiske historie; banebrydende på dette område er såvel hans Nordische Geschichte (2 bind, 1772), som Übersetzungen des russischen Chronisten Nestor (5 bind, 1802—09).