Autofagia

Ikke at forveskle med autofagi (nedbrydning af en celles bestanddele i dens lysosomer)

Autofagia eller Autosarcofagi (selv-kannibalisme; at fortære sin egen krop) er en meget sjælden adfærdsforstyrrelse, hvor man føler sig tvunget til at tilføje smerte på sig selv ved at bide og/eller fortære dele af sin krop.[1][2][3][4] Forstyrrelsen ses undertiden hos personer med schizofreni, psykose og Lesch-Nyhan syndrom.[5]

Autofagia klassificeres ikke som en psykisk forstyrrelse eller et symptom på psykisk forstyrrelse i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM),[6] som udgives af American Psychiatric Association (APA), men klassificeres under DSMs Impulse-Control Disorders Not Elsewhere Classified. Majoriteten af individer, som lider af lidelsen føler ofte en spænding eller ophidselse inden, at vedkommende begår handlingen, og oplever efterfølgende behag, tilfredsstillelse eller lettelse efter, at handlingen er begået. Når handlingen er begået, kan personen ofte føle anger, selvbebrejdelse eller skyld.[6]

En lignende opførsel er observeret hos laboratorierotter i eksperimenter ved rygmarvsskader og skader i det perifere nervesystem, hvor rotterne efter skaden kan ses slikke og efterfølgende bide i sine kløer og tåspidser, muligvis som en reaktion på fantomsmerter i lemmerne. I ekstreme tilfælde æder rotterne hele tæer eller til og med foden.[7][8] Dyr reagerer negativt på bitter smag, og ved i forsøg at smøre et meget bittert præparat (en blanding af metronidazol og sårbehandlingsmidlet New Skin) på rotternes fødder, kunne denne form for selvskade begrænses.[9]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Mikellides, AP (1950) Two cases of self-cannibalism (autosarcophagy). Cyprus Med J. 3: 498-500. PMID: 14849189.
  2. ^ Michopoulos I, Gournellis R, Papadopoulou M, Plachouras D, Vlahakos DV, Tournikioti K, Tsigkaropoulou E, Lykouras L (2012) A case of autophagia: a man who was mutilating his fingers by biting them. The Journal of Nervous and Mental Disease 200: 183-5. doi: 10.1097/NMD.0b013e318243989b.
  3. ^ Libbon R, Hamalian G, Yager J (2015) Self-cannibalism (autosarcophagy) in psychosis: a case report. The Journal of Nervous and Mental Disease 203: 152-3. doi: 10.1097/NMD.0000000000000252.
  4. ^ Harris AP, Johnson J, Kluk A, Li NY, Goodman AD, Akelman E (2017) Polymicrobial pyogenic flexor tenosynovitis of the index finger and first ray resulting from autophagia. Journal of Orthopaedics 14: 403-405. doi: 10.1016/j.jor.2017.06.014.
  5. ^ Senthilkumar, A., Rathika, P., Veeramuthu, K., Lakshmanan, S., Sobana, E. (2020) Autosarcophagy: A Systematic Review of Psychological Correlates, with Genetic Propositions Arkiveret 20. januar 2022 hos Wayback Machine. Journal of Medical Sciences and Clinical Research 8: 804-818.
  6. ^ a b American Psychiatric Association (2000) Diagnostic and statistical manual of mental disorders (4th ed., text rev.). Washington, DC.
  7. ^ De Medinaceli, L., and R. J. Wyatt (1988) Local autoimmune reaction and behavioral abnormalities after repeated nerve injury: an experimental study. Autoimmunity 1: 171-182.
  8. ^ Saade, N. E., L. S. Shihabuddin, S. F. Atweh, and S. J. Jabbur (1993) The role of previous nociceptive input in development of autotomy following cordotomy. Experimental Neurology 119: 280-286.
  9. ^ Zhang, Y. P., Onifer, S. M., Burke, D. A., & Shields, C. B. (2001) A topical mixture for preventing, abolishing, and treating autophagia and self-mutilation in laboratory rats. American Association for Laboratory Animal Science, 40(2), 35-36.