Bad Bramstedt | |
Roland-statue i Bad Bramstedt | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Segeberg |
Borgmester | Hans-Jürgen Kütbach (FDP) |
Statistiske data | |
Areal | 24,14 km² |
Højde | 9 m |
Indbyggere | 14.420 (31/12/2018) |
- Tæthed | 597 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SE |
Postnr. | 24576 |
Tlf.-forvalg | 04192 |
Koordinater | 53°55′7″N 9°53′4″Ø / 53.91861°N 9.88444°Ø |
Hjemmeside | www.bad-bramstedt.de |
Beliggenhed af byen Bad Bramstedt i Landkreis Segeberg | |
Bad Bramstedt Bad Bramstedt er en amtsfri by i det nordlige Tyskland, beliggende under kredsen Segeberg i den sydøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Byen er blandt andet kendt for sin Roland-statue. En Roland-statue blev første gang opstillet år 1533 udført i træ. I 1693 blev den nuværende Roland-statue opstillet.
Bad Bramstedt ligger 49 km syd for Kiel, 54 km vest for Lübeck, og 42 km nord for Hamburg, på den historiske Hærvejen (tysk: Ochsenweg).
I nutiden er Bad Bramstedt stadigt et trafikknudepunkt. Allerede i 1830 – 1832 fik kong Frederik 6. bygget Altona-Kieler Chaussee, der går gennem byen. I 1932 blev Chausséen en del af stamvej 4 (Fernstraße 4) mellem Kiel og Nürnberg.
I dag er Bad Bramstedt udgangspunkt for den 610 km lange Bundesstraße B4 til Nürnberg. Bundesautobahn 7 (eller Europavej E45), der forbinder Frøslev i Danmark med Füssen ved grænsen til Østrig, går også gennem Bramstedt Kommune. Disse veje, der går nord-syd, krydses af den øst-vest gående Bundesstraße 206, der forbinder Lübeck med Itzehoe.
Stedet omtales første gang i 1274 i et dokument.
I 1317 fandt kampe sted mellem grev Gerhard den Store og grev Adolf af Schauenburg, hvorunder sidstnævnte blev taget til fange.[1] I 1405 besejrede greve og biskop Heinrich af Osnabrück den hær, som hertug Gerhard VIs børn havde sendt ved et slag nær flækken.[1] Bramstedt havde i det 16. århundrede 3 vandmøller.[1] I 1628 blev dele af flækken nedbrændt af kejserlige tropper.[1]
I ældre tid gik hærvejen fra Rendsborg via Neumünster til Hamborg gennem byen.[2] Under Christian IV blev oprettet et toldsted i byen.[3] Diverse konflikter førte til, at Christian IV truede med at oprette et marked mellem Bramstedt og Hamborg[4], og takket være udviklingen udviklede flækken sig til at blive et blandt flere markedspladser for studehandel.[5] Amtmand von Bergedorf lod årligt gøre anslag over driftens karakter.[6] Fra 1643 havde byen markedsrettigheder.[1] I 1677 ødelagde en brand ti huse i flækken.[1]
I 1681 blev fundet en helligkilde ved byen.
Byen var hjemsted for amtmanden for Segeberg Amt, indtil denne i 1782 flyttede til Segeberg.[1]
Bramstedt havde i 1835 1.378 indbyggere[7], i 1840 1.548 indbyggere[7], i 1845 1.647 indbyggere[8], i 1855 1.822 indbyggere[8], i 1860 1.987 indbyggere.[8]
I årene 1830–1832 lod kong Frederik 6. anlægge Altona-Kieler Chaussee, der gik gennem byen.
I 1840 havde flækken 2 købmænd, 9 kræmmere og høkere, 6 brændere og bryggere, 1 cigarfabrikant, 1 hattemager, 3 farvere, 6 bagere, 8 grovsmede foruden andre håndværkere, desuden 40 gæstgiverier med mere.[9] Endvidere var her toldsted med 1 toldkontrollør og 1 assistent ansat[9] samt 1 apotek og 2 læger.[1]