Banisteriopsis caapi
| Banisteriopsis caapi | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen) |
| Familie | Malpighiaceae (Barbadoskirsebær-familien) |
| Slægt | Banisteriopsis |
| Art | B. caapi |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Banisteriopsis caapi (Spruce ex Griseb.) C.V.Morton[1] | |
| Synonymer | |
List
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Banisteriopsis caapi er en sydamerikansk lian i plantefamilien Malpighiaceae. Den bruges som en af ingredienserne i ayahuasca, et dekokt med en psykoaktiv virkning som bruges af oprindelige folk i regnskoven i Amazonas.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Banisteriopsis caapi er en stor lian med karakteristiske 12-14 mm hvide eller lyserøde blomster. Den blomstrer oftest i januar, men er kendt for at blomstre sjældent. Den ligner Banisteriopsis membranifolia og Banisteriopsis muricata, som er i samme planteslægt.[3]
Stænglerne som snor sig om andre planter, kan blive op til 30 m lange.[4]
Indholdsstoffer
[redigér | rediger kildetekst]Alkaloider
[redigér | rediger kildetekst]Planten indeholder følgende harmala-alkaloider:
- Harmalin, 0.03–0.83 %[5]
- Tetrahydroharmin, 0.05–2.94 %[5]
Disse alkaloider hæmmer virkningen af enzymet monoamino-oxidase (MAO), som normalt ville nedbryde det psykedeliske stof N,N-dimethyltryptamin (DMT) hvis det indtages mundtligt. Da drikken ayahuasca indeholder både disse alkaloider fra Banisteriopsis caapi og DMT, som kommer fra bladene af chakruna-busken (psychotria viridis), betyder det at DMT ikke nedbrydes ved indtagelsen, men kan optages i kroppen.[6]
Alkaloiderne er til stede i alle dele af planten.[3]
Polyfenoler
[redigér | rediger kildetekst]Banisteriopsis caapi indeholder også polyfenolerne Proanthocyanidin, epicatechin og Procyanidin B2 som har virker som antioxidanter.[7]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den første omtale af planten blandt europæere kom fra spanske og portugisiske opdagelsesrejsende og missionærer, der besøgte Sydamerika i det 1700-tallet, og beskrev ayahuasca som "djævelsk" og "farligt".[8]
Banisteriopsis caapi blev først beskrevet videnskabeligt i 1851 af den engelske botaniker Richard Spruce, en engelsk botaniker. Han observerede, hvordan guahibo-folket i Venezuela tyggede barken af planten i stedet for at brygge den som en drik[.[9]
Patent
[redigér | rediger kildetekst]Banisteriopsis caapi var genstand for en patentstrid mellem den amerikanske iværksætter Loren Miller og Det Koordinerende organ for Oprindelige Folks Organisationer i Amazonasbækkenet (Coordinating Body of Indigenous Organizations of the Amazon Basin, COICA). I 1986 fik Miller et amerikansk patent på en varietet af B. caapi.[10] COICA hævdede, at patentet var ugyldigt, fordi Millers varietet tidligere var blevet beskrevet i University of Michigans herbarium og derfor hverken var ny eller unikt.[11] Patentet blev underkendt i 1999, men blev genetableret i 2001 af United States Patent and Trademark Office, fordi loven på det tidspunkt, hvor patentet blev udstedt, ikke gav en tredjepart som COICA ret til at gøre indsigelse. Patentet udløb i 2003.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Banisteriopsis caapi". Germplasm Resources Information Network (GRIN). Agricultural Research Service (ARS), United States Department of Agriculture (USDA). Hentet 15. december 2017.
- ^ "Banisteriopsis caapi (Spruce ex Griseb.) Morton". Plants of the World Online. Board of Trustees of the Royal Botanic Gardens, Kew. 2017. Hentet 18. december 2020.
- ^ a b Rätsch, Christian (2005). The Encyclopedia of Psychoactive Plants: Ethnopharmacology and Its Applications. Inner Traditions/Bear. ISBN 9780892819782.
- ^ "Banisteriopsis caapi". theferns.info.
- ^ a b c Callaway, J. C.; Brito, Glacus S.; Neves, Edison S. (juni 2005). "Phytochemical analyses of Banisteriopsis caapi and Psychotria viridis". Journal of Psychoactive Drugs. 37 (2): 145-150. doi:10.1080/02791072.2005.10399795. PMID 16149327. S2CID 30736017.
- ^ Laya K. Pätzold, "Ayahuasca - fra et videnskabeligt perspektiv", indput.dk, Foreningen Indput (frivillig forening på Institut for Psykologi, Københavns Universitet)
- ^ Wang, Y. H.; Samoylenko, V.; Tekwani, B. L.; Khan, I. A.; Miller, L. S.; Chaurasiya, N. D.; Rahman, M. M.; Tripathi, L. M.; Khan, S. I.; Joshi, V. C.; Wigger, F. T.; Muhammad, I. (2010). "Composition, Standardization and Chemical Profiling of Banisteriopsis caapi, a Plant for the Treatment of Neurodegenerative Disorders Relevant to Parkinson's Disease". Journal of Ethnopharmacology. 128 (3): 662-671. doi:10.1016/j.jep.2010.02.013. PMC 2878139. PMID 20219660.
- ^ "When and how was Ayahuasca discovered by the world outside the Amazon?". 4. maj 2008. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. Hentet 21. januar 2024.
- ^ Schultes, Richard Evans (1977). Hallucinogenic Plants. Golden Press. ISBN 0-307-24362-1.
- ^ U.S. Patent PP5751
- ^ "Situation of the patent for Ayahuasca". 7. juli 2003. Arkiveret fra originalen 21. april 2011. Hentet 10. juni 2011.
