Banisteriopsis caapi | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen) |
Familie | Malpighiaceae (Barbadoskirsebær-familien) |
Slægt | Banisteriopsis |
Art | B. caapi |
Videnskabeligt artsnavn | |
Banisteriopsis caapi (Spruce ex Griseb.) C.V.Morton[1] | |
Synonymer | |
List
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Banisteriopsis caapi er en sydamerikansk lian i plantefamilien Malpighiaceae. Den bruges som en af ingredienserne i ayahuasca, et dekokt med en psykoaktiv virkning som bruges af oprindelige folk i regnskoven i Amazonas.
Banisteriopsis caapi er en stor lian med karakteristiske 12-14 mm hvide eller lyserøde blomster. Den blomstrer oftest i januar, men er kendt for at blomstre sjældent. Den ligner Banisteriopsis membranifolia og Banisteriopsis muricata, som er i samme planteslægt.[3]
Stænglerne som snor sig om andre planter, kan blive op til 30 m lange.[4]
Planten indeholder følgende harmala-alkaloider:
Disse alkaloider hæmmer virkningen af enzymet monoamino-oxidase (MAO), som normalt ville nedbryde det psykedeliske stof N,N-dimethyltryptamin (DMT) hvis det indtages mundtligt. Da drikken ayahuasca indeholder både disse alkaloider fra Banisteriopsis caapi og DMT, som kommer fra bladene af chakruna-busken (psychotria viridis), betyder det at DMT ikke nedbrydes ved indtagelsen, men kan optages i kroppen.[6]
Alkaloiderne er til stede i alle dele af planten.[3]
Banisteriopsis caapi indeholder også polyfenolerne Proanthocyanidin, epicatechin og Procyanidin B2 som har virker som antioxidanter.[7]
Den første omtale af planten blandt europæere kom fra spanske og portugisiske opdagelsesrejsende og missionærer, der besøgte Sydamerika i det 1700-tallet, og beskrev ayahuasca som "djævelsk" og "farligt".[8]
Banisteriopsis caapi blev først beskrevet videnskabeligt i 1851 af den engelske botaniker Richard Spruce, en engelsk botaniker. Han observerede, hvordan guahibo-folket i Venezuela tyggede barken af planten i stedet for at brygge den som en drik[.[9]
Banisteriopsis caapi var genstand for en patentstrid mellem den amerikanske iværksætter Loren Miller og Det Koordinerende organ for Oprindelige Folks Organisationer i Amazonasbækkenet (Coordinating Body of Indigenous Organizations of the Amazon Basin, COICA). I 1986 fik Miller et amerikansk patent på en varietet af B. caapi.[10] COICA hævdede, at patentet var ugyldigt, fordi Millers varietet tidligere var blevet beskrevet i University of Michigans herbarium og derfor hverken var ny eller unikt.[11] Patentet blev underkendt i 1999, men blev genetableret i 2001 af United States Patent and Trademark Office, fordi loven på det tidspunkt, hvor patentet blev udstedt, ikke gav en tredjepart som COICA ret til at gøre indsigelse. Patentet udløb i 2003.