Barbican Station
| Barbican Station | |||
|---|---|---|---|
 Perronerne, set mod øst | |||
| Overblik | |||
| Land | Storbritannien | ||
| Tidligere navn(e) |
Aldersgate Street (1865-1910) Aldersgate (1910-1923) Aldersgate and Barbican (1923-1968) | ||
| Kommune | City of London | ||
| Jernbane |
Metropolitan line, Circle line, Hammersmith & City line  | ||
| Nabostationer |
Farringdon Station, Moorgate Station | ||
| Åbningsdato | 23. december 1865 | ||
| Takstzone | 1 | ||
| Perronspor | 2 | ||
| Koordinater | 51°31′12.72″N 0°5′51.72″V / 51.5202000°N 0.0977000°V | ||
| Transport | |||
| Operatører | London Underground | ||
| Passagertal | |||
| London Underground[1] | National Rail | ||
| 2006-07 | 0,045 mio. | ||
| 2008 | 10,03 mio. | ||
| 2009 | 9,261 mio. | ||
| 2010 | 8,87 mio. | ||
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |||
Barbican Station er en London Underground-station, der betjener ved Barbican Estate og Barbican Centre i City of London. Den er på Circle, Hammersmith & City og Metropolitan lines mellem Farringdon og Moorgate i takstzone 1. Thameslink-tog til og fra Moorgate via Barbican ophørte i marts 2009.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Stationen hed først "Aldersgate Street", efter gaden den ligger på. Dette blev ændret til "Aldersgate" den 1. november 1910,[2] og herefter til "Aldersgate and Barbican" i 1923[2] og til det nuværende navn den 1. december 1968.[2][3]
Stationen erstattede en tidligere bygning på 134 Aldersgate Street, hvor der i mange år var et skilt, der påstod at "dette var Shakespeares hus".[4] Selvom bygningen var meget tæt på det nærliggende Fortune Playhouse, er der ikke noget videnskabeligt bevis på at Shakespeare boede her. Et dokument fra 1598 skriver "William Shakespeare" som ejer af ejendommen, men der er intet der indikerer at der er tale om dramatikeren. På vejen overfor stationen i Golden Lane Estate er der en pub ved navnet "The Shakespeare".
Den 4. april 1915 blev liget af den syvårige Margaret Nally fundet på dametoilettet på den daværende Aldersgate Street Station. Hun var blevet seksuelt forulempet og kvalt med en klud, der var tvunget ned i hendes hals.[5]
Togdriften blev forstyret under 2. verdenskrig, da stationen fik betydelig bombeskader, især i december 1941.[6] Dette medførte at de øverste etager blev fjernet, og i 1955 blev resterne af bygningen i gadeniveau revet ned.[7]
Passagertog fra Great Northern Line, via York Road- og Hotel-kurverne ved Kings Cross til Widened Lines kørte indtil elektrificeringen af Great Northern i 1976, hvor spor 3 og 4 blev lukket. Spor 3 og 4 blev genåbnet som del af Midland City Line i 1982 med tog fra Luton og Bedford.
Fra ultimo marts 2009 har Thameslink-togene ikke længere stoppet på Barbican. Dette er en del af Thameslink-programmet, hvor fjerntogsperronerne på Farringdon skulle forlænges på tværs af afgreningen mod Barbican og Moorgate.[8] Herefter er Barbican ikke længere betjent af flere typer trafik.
Layout
[redigér | rediger kildetekst]
Stationen ligger i en øst-vestgående afgravning med cut-and-cover-tunneler i hver ende. Den moderne indgang giver adgang fra Aldersgate Street, gennem en bygning fra 1990'erne, til et meget ældre gangbro, der fører til perronernes østlige ende. Mod nord er bagsiden af bygningerne, der har facade mod Charterhouse Street, Charterhouse Square og Carthusian Street. Mod syd er bagsiden af bygningerne, der har facade mod Long Lane. Mod vest er Hayne Street.
Stationen er mest under åben himmel, men der er nogle korte halvtag. Resterne af den understøtningen til en glasoverdækning over alle fire spor (der blev fjernet i 1950'erne) kan stadig tydeligt ses.
I den vestlige ende af den centrale ø-perron er en ubenyttet signaltårn.
Spor 1 er det mest nordlige og betjener østgående Underground-tog. Spor 2 og 3 betjenes af en ø-perron. Spor 2 betjener vestgående Underground-tog. Spor 3 og 4 benyttes ikke, da Moorgate-grenen er helt lukket.
Fremtid
[redigér | rediger kildetekst]Når Crossrail er bygger, vil Farringdons østlige billethal være lige vest for Barbican Station, og der vil blive bygget skiftemulighed hertil.[9] Dette vil medføre store ændringer i stationens vestlige ende, heriblandt nedrivning af det tidligere signaltårn og opførsel af en ny gangbro over sporene.[10]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Barbican Station, med et Circle line-tog -
Barbican Station, set fra vest. Indsat: tidligere tagunderstøtning
Driftsmønster
[redigér | rediger kildetekst]| Foregående station |  London Underground
|
Efterfølgende station | ||
|---|---|---|---|---|
mod Hammersmith
|
 |
mod Edgware Road (via Aldgate)
|
||
 |
mod Barking
|
|||
 |
mod Aldgate
|
|||
| Ubenyttede jernbaner | ||||
| Farringdon | First Capital Connect Thameslink Kun myldretidstog |
Moorgate | ||
| Historiske jernbaner | ||||
| Farringdon | Great Northern Railway Widened Lines |
Moorgate |
Transportforbindelser
[redigér | rediger kildetekst]London buslinjer 4, 56, 100 og 153.
Noter og referencer
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Customer metrics: entries and exits". London Underground performance update. Transport for London. 2003-2010. Hentet 8. maj 2011.
- ^ a b c Butt (1995), page 14
- ^ Butt (1995), page 26
- ^ Winter, William (1910). Seeing Europe with Famous Authors: Literary Shrines of London. London: Moffat, Yard & Co. Arkiveret fra originalen 28. april 2015. Hentet 18. juni 2011.
- ^ The Times. No. 40821. 6. april 1915. p. 5, col. A.
{{cite news}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp); Manglende eller tom|title=(hjælp) - ^ "Air raid damage on Aldersgate Street". London Transport Museum. Hentet 17. april 2011.
- ^ "The Underground at War". Nick Cooper. 2010. Hentet 17. april 2011.
- ^ "Thameslink Programme - FAQ". First Capital Connect. Arkiveret fra originalen 9. november 2008. Hentet 21. marts 2009.
- ^ "Crossrail - Farringdon (1)". Crossrail. februar 2005. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. december 2009. Hentet 16. december 2009.
- ^ "Crossrail Context Report: City of London" (PDF). Crossrail. Arkiveret fra originalen (PDF) 22. juli 2011. Hentet 5. november 2010.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Butt, R.V.J. (1995). The Directory of Railway Stations: details every public and private passenger station, halt, platform and stopping place, past and present (1st udgave). Sparkford: Patrick Stephens Ltd. ISBN 1-8526-0508-1. OCLC 60251199.
- Jowett, Alan (marts 1989). Jowett's Railway Atlas of Great Britain and Ireland: From Pre-Grouping to the Present Day (1st udgave). Sparkford: Patrick Stephens Ltd. ISBN 1-8526-0086-1. OCLC 22311137.
