Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Batist var oprindelig de fineste gennemskinnende lærredssorter, som blev fremstillet i Nordfrankrig og Belgien af hørgarn, der ikke alene var spundet særdeles omhyggelig ved håndkraft, men til hvilket der også udelukkende anvendtes den fineste og bedst tilberedte hør.
Vævningen skete i underjordiske, fugtige kældre for at garnet skulle holde sig særlig smidigt; det opnås nu ved at benytte en slette[1] af glycerin, der suger fugtighed.
Man skelner mellem tre sorter: klart, halvklart og tæt eller hollandsk. Det fineste kaldes kammerdug, cambrik eller cambray efter byen Cambrai (nederlandsk: Kamerijk). Det kom oprindelig fra Lille, Valenciennes, Cambrai, Péronne og flere steder i Frankrig og fra provinsen Brabant, især fra Nivelles, i Belgien.
For at fremstille et billigere batist blandede man efterhånden bomuld i og væver det nu også helt af bomuld; dog skal ægte kammerdug være helt af hørgarn.
Flere fine lærreder kaldes nu batist eller batistlærred, hvilket sidste særlig bruges som betegnelse for de tættere og finere sorter. Bomuldsbatist, skotsk batist eller batistmusselin er en eftergørelse af det ægte batist og væves af det fineste bomuldsgarn. Da dette er jævnere i tråden end hørgarn, kan vævet få et smukkere udseende end ægte batist og er /naturligvis langt/ billigere, men samtidig ikke så holdbart.
Til damesommerkjoler anvendes det meget med fine påtrykte mønstre. Batist benyttes også undertiden som benævnelse for perkal, linon og jaconets.[2]