Bechyně

Bechyně
Bechin
Bechyněs byvåben Bechyněs byflag
Overblik
Land Tjekkiet
BorgmesterŠtěpán Ondřich[1] Rediger på Wikidata
Postnr.391 65, 375 01 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)TA Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 4.838 (2024) Rediger på Wikidata
 - Areal21,3 km²
 - Befolknings­tæthed227 pr. km²
Andet
Højde m.o.h.406 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.mestobechyne.cz
Oversigtskort
Bechyně ligger i Tjekkiet
Bechyně
Bechyně
Bechyněs beliggenhed i Tjekkiet 49°17′50″N 14°28′15″Ø / 49.29722°N 14.47083°Ø / 49.29722; 14.47083

Bechyně ( [ˈbɛxɪɲɛ] ; tysk: Bechin, Beching eller Bechingen) er en by i distriktet Tábor i regionen Sydbøhmen i Tjekkiet med omkring 4.900 indbyggere. Den historiske bymidte er velbevaret og er beskyttet ved lov som en urban monumentzone.

Landsbyerne Hvožďany og Senožaty er administrative dele af Bechyně.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Bechyně ligger omkring 19 km sydvest for Tábor og 34 km nord for České Budějovice. Det ligger i Táborhøjlandet. Det højeste punkt er på 475 m over havets overflade. Byen ligger på et forbjerg over sammenløbet af floden Lužnice og Smutná-bækken. En anden bæk kaldet Židova strouha løber også ud i floden i kommunens område.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Bechyně i begyndelsen af det 20. århundrede, fotograferet af Šechtl og Voseček

Området var beboet allerede i forhistorisk tid. Det ældste vidnesbyrd om bosættelse i dette område stammer fra sen bronzealder (ca. 1800–1600 f.Kr.). I det 8. eller 9. århundrede blev der bygget en slavisk gord her.[2]

Den første skriftlige omtale af Bechyně er fra omkring 1120 fra Chronica Boemorum, hvor der blev skrevet om bebyggelsen af Bechyně-gorden i 993. I 1268 blev Bechyně købt af kong Ottokar 2. af Bøhmen, som besluttede at få bygget et stenslot her. I 1323 forfremmede kong Johan af Bøhmen markedslandsbyen omkring slottet til en by, omdefinerede dens grænser og fik bygget fæstningsværket.[2][3]

I 1422 og igen i 1428 blev byen erobret og brændt ned af hussitterne. Fra 1340 til 1569 var byen skiftevis ejet af forskellige aristokratiske familier, herunder Sternbergs og Schwambergs. I 1569 blev Bechyně erhvervet af Peter Vok fra Rosenberg, under hvis styre byen oplevede en renæssanceboom og genopbygningen af slottet. I 1596 solgte Peter Vok Bechyně til Adam af Sternberg.[2][3]

Bechyně blev beskadiget og plyndret under Trediveårskrigen. Byen kom sig og voksede mod nord. I det 18. århundrede udviklede det sig til en kurby.[2][3]

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]
Libuše Spahus

Keramik

[redigér | rediger kildetekst]

Den keramiske tradition i Bechyně begyndte i det 15. århundrede med små keramikbutikker. Denne tradition har udviklet sig fra keramik til en stor sanitær keramikfabrik hos Schweizer Keramik Holding AG Laufen.

Spa

[redigér | rediger kildetekst]

Bechyně Spa er et af de ældste kurbade i landet. Den første omtale af den helbredende kilde er fra 1576, og i 1647 blev det første kurhus bygget. I 1727 blev helbredende virkninger påvist ved vandanalyse, og i 1939 opdagede man også helbredende virkninger af lokal tørv.[4]

I dag er spaen specialiseret i kropsbehandling med terapeutisk mudder. Det behandler arthritis og slidgigt, ankyloserende spondylitis, stofskiftesygdomme, der påvirker leddene, præoperative og postoperative tilstande, neurologiske lidelser og mange andre sygdomme. [5]

Transport

[redigér | rediger kildetekst]
Bechyně broen

Byen er endestationen for Tábor-Bechyně jernbanelinjen. Denne jernbane blev bygget i 1903 og var den første elektrificerede jernbane i Østrig-Ungarn. Det originale passagertog er bevaret og kører flere gange hver sommer.[6]

På den østlige del af Bechyně er en unik jernbane- og vejbuebro, Bechyně-broen.

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]
Bechyně Slot på forbjerget

Bechyně Slot er byens vigtigste vartegn. Slottet blev bygget i det 13. århundrede, selvom næsten intet af den oprindelige struktur er tilbage i dag. I 1581 lod Peter Vok af Rosenberg det sengotiske slot ombygge til en komfortabel renæssanceresidens med en rig freskodekoration.[7]

Bechyně Kloster blev grundlagt i det 15. århundrede og bygget i sengotisk stil, efter at det tidligere kloster blev brændt ned af hussitter i 1422. Det er stadig Franciskanerordenens ejendom. Klosterkomplekset omfatter Jomfru Marias himmelfartskirke og en klosterhave, der er åben for offentligheden.[8]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b c d "From history". Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.
  3. ^ a b c "Významné letopočty" (tjekkisk). Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.
  4. ^ "Historie Lázní Bechyně" (tjekkisk). Lázně Bechyně, s.r.o. Arkiveret fra originalen 9. september 2021. Hentet 9. september 2021.
  5. ^ "Welcome to Bechyně Spa". Lázně Bechyně, s.r.o. Arkiveret fra originalen 9. september 2021. Hentet 9. september 2021.
  6. ^ "Electric railway". Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.
  7. ^ "Castle". Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.
  8. ^ "Pamětihodnosti" (tjekkisk). Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.