Belasica

Belasica
Κερκίνη (græsk)

Μπέλλες (græsk)
Беласица (Macedonsk)

Беласица (Bulgarsk)
Kalabak (Radomir), den højeste top i bjergkæden.
Højeste punkt
Bjergtop2.029 moh. (Radomir)
Koordinater41°20′N 22°57′Ø / 41.333°N 22.950°Ø / 41.333; 22.950
Geografi
Belasica (markeret med rødt)
LandGrækenland, Nordmakedonien og det sydvestlige Bulgarien

Belasica (makedonsk og bulgarsk: Om denne lydfil Беласица ?, også translit. Belasitsa eller Belasitza, osmannisk tyrkisk:[1] بلش tyrkisk: Beleş), Belles (græsk: Μπέλλες, Bélles) eller Kerkini ( græsk: Κερκίνη, Kerkíni;), er en bjergkæde i regionen Makedonien i Sydøsteuropa, som deles af det nordøstlige Grækenland (ca. 45%), det sydøstlige Nordmakedonien (35%) og det sydvestlige Bulgarien (20%).

Bjergkæden er forkastnings-blok bjerg omkring 60 km lang og 7-9 km bred og ligger lige nordøst for Dojran-søen. Det højeste punkt er Radomir (Kalabaka) på 2.031 m, med en højde på ellers mellem 300 og 1900 m over havets overflade. Grænserne for alle tre lande mødes vedtoppen af bjerget Tumba. Klimaet i området viser stærk middelhavspåvirkning.

Belasica-området blev en euroregion i 2003. To fodboldhold er opkaldt efter bjergkæden, PFC Belasitsa fra den nærliggende bulgarske by Petrich og FC Belasica fra Strumica i Nordmakedonien.

Siden oldtiden refererer grækerne til området som Ὄρβηλος (moderne græsk: ˈor.vi.los, oldgræsk: ˈor.bɛː.los).[2][3] Ifølge de gamle forfattere var det en bjergkæde i grænseområdet mellem Thrakien og Makedonien.[4] Det er generelt sidestillet i dag med det moderne Belasica.[5] Navnet Órbēlos er sandsynligvis afledt af det gamle thrakiske/paioniske toponym for bjerget, som betyder "skinnende bjerg", fra belos - "flammende" eller "skinnende", og eller - "bjerg".[6] Det var kendt for sin Dionysos-kult.[7]

Området er også særligt berømt for slaget ved Kleidion i 1014, som viste sig at være afgørende for det første bulgarske riges fald.

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Belasitsa. Turistkort, Sofia, 2006.
  • Благоевъ, Т. А. Бѣласица. Sofia, 1925.
  • Динчев, Евг., Атанасов, П. Високите планини на Република Македония. Пътеводител, София, 1998, стр. 214-224.
  • "Енциклопедия Пирински край". Том 1, Благоевград, 1995, стр. 78.
  1. ^ Rumeli-i Şahane Haritası, Harvard Map Collection, Ottoman Empire Series, Index Map, 1:210,000 Scale, c. 1901/1902, http://iiif.lib.harvard.edu/manifests/view/drs:4952983$17i Retrieved 17.05.2016
  2. ^ The Cambridge Ancient History: The Assyrian and Babylonian Empires and Other States of the Near East, from the Eighth to the Sixth Centuries B.C., Nicholas Geoffrey, Lemprière Hammond, Cambridge University Press, 1995, ISBN 0521227178, p. 594.
  3. ^ [1] Arkiveret 2017-04-24 hos Wayback Machine D. C. Samsaris, Historical Geography of Eastern Macedonia during the Antiquity (in Greek), Thessaloniki 1976 (Society for Macedonian Studies), p. 13. ISBN 960-7265-16-5.
  4. ^ (Hdt. 5,16; Str. 7a,1,36; Arr. Anab. 1,1,5)
  5. ^ Brill Online Reference Works - Orbelus von Bredow, Iris (Bietigheim-Bissingen).
  6. ^ Beiträge zur Namenforschung, C. Winter., 1995, S. 241-242.
  7. ^ T. Spiridonov, Istoričeskata geografija na trakijskite plemena, 1983, 24 f., 118.