Biebrza | |
---|---|
Overblik | |
Land | Polen |
Geografi | |
Udspring | |
- sted | Syd for landsbyen Nowy Dwór i Gmina Nowy Dwór |
- koord. | 53°36′42″N 23°32′07″Ø / 53.61167°N 23.53528°Ø |
Udmunding | Narew mellem Białystok og Łomża |
- koord. | 53°13′02″N 22°25′52″Ø / 53.21722°N 22.43111°Ø |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 164 km |
Middelvandføring | 35,3 m³/s |
Afvandingsareal | 7.092 km² |
Oversigtskort | |
Biebrza (litauisk: Bebras, hviderussisk: Bobra, tysk: Bober) er en flod i det nordøstlige Polen, en biflod til floden Narew (nær Wizna), og har en længde på 164 kilometer og et afvandingsområde på 7.092 km 2 (7.067 i Polen).[1]
Den har sit udspring omkring en kilometer syd for landsbyen Nowy Dwór i Gmina Nowy Dwór nær grænsen til Hviderusland. Nordvest for Białystok strømmer den stærkt slyngende flod gennem Biebrza-sumpene, som med et areal på 1.290 km² er blandt de største sumpområder i Europa. Biebrza løber ud i Narew nær landsbyen Wierciszewo (Gmina Wizna).
I dag er floden bedst kendt for det levende dyreliv i tørvemoserne i dens oversvømmelsesområder.
Biebrza-dalens landskab er i høj grad et naturligt landskab med en stor variation af planter og dyr. Der er over 70 plantesamfund og over 950 arter af karplanter.[2] Over 273 fuglearter yngler her. For mange af dem er det det vigtigste yngleområde i Centraleuropa. Særligt bemærkelsesværdige er: tredækker, brushane, hvidvinget terne, vandsanger, stor skrigeørn, lille skrigeørn , dværgørn.
Biebrza marsken er en del af Biebrza Nationalpark, der blev etableret i 1993.