Ved et billedformat forstår man en fjernsynsskærms eller et filmlærreds højde/bredde-forhold. Fjernsynsskærme eksisterer i tre forskellige formater:
Filmlærreder er ofte i widescreen- (1,66:1 eller 1,85:1) eller cinemascope-format (2,35:1). 35 mm biograffilm (og de helt nye digitale tilsvarigheder) der er filmet med for eksempel Panavision (inkl. Super Panavision) vises normalt i 2,39:1 format i biografer. Formatet 1:2,39 begyndte at blive indført i biografer fra 1953.
Når man skal vise film i fjernsynet, er man nødt til at justere formatet. Dette kan gøres på flere måder, hvoraf panscanning og letterboxing er de almindeligst kendte metoder.
Ved panscanning (også kendt som "pan & scan") viser man et udsnit af filmen, idet man forsøger at bortskære det mindst interessante i den enkelte scene. Metoden er kontroversiel og kritiseres af cineaster og instruktører.
Fem forskellige almindelige billedformater er vist herunder. Alle billeder har samme højde, men de har alle forskellig bredde.
72x54 | ![]() |
81x54 | ![]() |
96x54 | ![]() |
100x54 | ![]() |
129x54 | ![]() |
Ved letterboxing tilføjer man en sort bjælke foroven og forneden, så seeren ser hele billedet, men i en mindre størrelse end ellers. En tv-kanal kan udsende et 16:9-signal der får 16:9- og 21:9-fjernsyn til automatisk at skifte til 16:9, så der er mindre eller ingen sorte bjælker.
Spire Denne artikel om billed- og lydteknologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |