Søren Bjerg | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. februar 1996 (28 år) Holstebro, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Professionel gamer |
Kendt for | Esport |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Søren Bjerg, bedre kendt som Bjergsen, er en dansk League of Legends-spiller, som spiller for holdet 100 Thieves i mid lane i den øverste nordamerikanske liga, League of Legends Championship Series (LCS).[1][2] Han er blevet betegnet som en af de bedste i Nordamerika.[3]
Bjerg begyndte at spille konkurrencer, da han var relativt ung. Han var 15 år, da der var nogle mindre hold fra den østlige server i EU, der fik øje på ham og hans præstationer. Han blev inviteret til at spille på det dengang bedste ikke-professionelle hold på hele den østlige EU server.[4] Til sidst kom han på holdet Copenhagen Wolves (en), spillede ved Dreamhack (en), den største LAN-party- og computerfestival i verden, og kvalificerede sig til League of Legends Championship Series (LCS).
Copenhagen Wolves endte på femtepladsen ved 2013 Spring Split. Han blev set som en af de bedste "up-and-coming"-spillere i Europa,[4] og derfor valgte han at sige op fra sit daværende hold, Ninjas in Pyjamas (NiP), og flytte til USA for at komme på Team SoloMid (TSM) i mid-lane, hvor han erstattede Andy "Reginald" Dinh, der havde stiftet TSM.[4]