Botho Strauß | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. december 1944 (79 år) Naumburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
Ægtefælle | Manuela Reichart |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Essayist, dramatiker, dramaturg, romanforfatter |
Arbejdssted | München, Köln, Berlin |
Kendte værker | Par, passerende |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Jean-Paul-Preis (1987), Mülheimer Dramatikerpreis (1982), Theaterpreis Berlin (1993), Georg-Büchner-Preis (1989), Schiller-Gedächtnispreis (2007) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Botho Strauß (født 2. december 1944 i Naumburg) er en tysk forfatter af romaner, skuespil og essays.
I 1993 udsendte han essayet Tiltagende bukkesang (tysk: Anschwellender Bocksgesang) i Der Spiegel,[1] der vakte stor opsigt i Tyskland på grund af Strauß' undsigelse af moderniteten, fremskridtsoptimismen og "oplysningshovmodet", som if. Strauß er udtryk for en samfundsmæssig tragedie, der er dømt til undergang.[2] "Bukkesang" er en ordret oversættelse af det græske ord tragedie, τραγῳδία.[3] En dansk oversættelse af teksten er udkommet i tidsskriftet Nomos.[4]
Strauß, der lever i selvvalgt "eksil" på landet, fulgte i 2013 sin modernitetskritik op med essayet Plurimi-faktoren. Bemærkninger om outsideren.[5]
Spire |