Brædstrup
| Brædstrup | |
|---|---|
 Brædstrup-Hallen | |
| Overblik | |
| Land |  Danmark |
| Region | Region Midtjylland |
| Kommune | Horsens Kommune |
| Sogn | Brædstrup Sogn |
| Postnr. | 8740 Brædstrup |
| Demografi | |
| Brædstrup by | 4.007[1] (2024) |
| - Areal | 2,8 km² |
| - Befolkningstæthed | 1305 pr. km² |
| Kommunen | 97.392[1] (2024) |
| - Areal | 542,00 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Højde m.o.h. | 110 m |
| Hjemmeside | www.braedstrup.info |
| Oversigtskort | |
.svg)  Brædstrup Brædstrups beliggenhed 55°58′18″N 9°36′41″Ø / 55.97167°N 9.61139°Ø | |
Brædstrup er en tidligere stationsby i Østjylland mellem Horsens og Silkeborg. Byen har 4.007 indbyggere (2024)[1]. Den er beliggende i Region Midtjylland og hører under Horsens Kommune.
Der findes i byen et større udvalg af dagligvarebutikker og desuden har byen adskillige sportsforeninger og -klubber. Bl.a. Brædstrup Idrætsforening af 1924 (forkortet BIF) og Brædstrups Håndbold Klub (forkortet BHK). I byens sydlige ende ligger hotellet Pejsegården, som er byens største arbejdsplads.
Brædstrup Kirke, der ligger på toppen af Ring Bakke i Brædstrup Sogn, blev indviet 14. december 1941, som afløser for den gamle kirke i Ring, der blev revet ned på grund af forfald. [2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1879 beskrives byen således: "Brædstrup med Thingsted for Tyrsting og Vrads Herreders Jurisdiction, Herredsfogedbolig, Districtslægebolig, Apothek, Kro, Valgsted for det tidligere Skanderborg Amts 3die Folkethingskreds, Brevsamlingssted, Bolig for endeel haandværkere og 3 Kjøbmænd."[3]
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Brædstrup, ved Landevejen, stor Landsby med 1/2 1901 98 Huse og 641 Indb. samt med Ting- og Arresthus (ombygget 1883, Plads for 8 Arrestanter, tilhører Skanderborg Amtskommune), Embedsbolig for Herredsfogden, Amtssygehus (opf. 1892-93 efter Tegn. af Arkitekt Hansen for omtr. 47,000 Kr., med 21 Senge), Apotek og privat Distriktslægebolig (begge opr. 1856), Dyrlæger, Skole, Mølle, Dampmølle, flere Haandværkere og Købmænd, Højskolehjem, Kro, Markedsplads (Marked i Maj, Juli og Okt), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor og Valgsted for gl. Skanderborg Amts 3. Folketingskr."[4]
I kraft af sin betydning som oplandsby voksede Brædstrup både i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: i 1901 havde byen 522 indbyggere, i 1906 525, i 1911 701, i 1916 877, i 1921 1.064, i 1925 1.217, i 1930 1,307, i 1935 1.268, i 1940 1.226, i 1945 1.445, i 1950 1.583, i 1955 1.625, i 1960 1.619 indbyggere[5] og i 1965 1.742 indbyggere.[6] I 1930, da byen havde 1.307 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 130 levede af landbrug, 479 af industri og håndværk, 181 af handel, 108 af transport, 120 af immateriel virksomhed, 133 af husgerning, 103 var ude af erhverv og 53 havde ikke angivet oplysninger.[7]
1899-1968 var Brædstrup en station på Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane. Jernbanen er nedlagt og omdannet til en regional cykelsti kaldet Naturstien Horsens-Silkeborg.
Under 2. verdenskrig spillede byen en rolle for engelske våbennedkastninger til modstandsbevægelsen.
I dag er byen i heftig udvikling med flere nye boligkvarterer under opbygning og mange nye tilflyttere. Brædstrup var indtil 2007 hovedbyen i Brædstrup Kommune, men indgår efter Strukturreformen i Horsens Kommune.
Kendte personer fra Brædstrup
[redigér | rediger kildetekst]- Henry Petersen (1900-1949), olympisk sølvmedalje vinder i stangspring 1920.
- Jens Henrik Thulesen Dahl (1961-), politiker
- Kristian Thulesen Dahl (1969-), politiker
- Allan Søgaard (1978-), fodboldspiller
- Krister Moltzen (1979-), radio- og podcastdokumentarist
- Tobias Jørgensen (1992-), tidl. prof. håndboldspiller for BSV
- Mathias Norsgaard, cykelrytter
- Emma Norsgaard, cykelrytter
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Brædstrup Kirke: Om kirken". Arkiveret fra originalen 22. november 2012. Hentet 17. marts 2013.
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 141
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 223
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 186f
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 15
- ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 145
