Bredbladet mærke

Bredbladet mærke
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenApiales (Skærmplante-ordenen)
FamilieApiaceae (Skærmplante-familien)
SlægtSium (Mærke)
ArtS. latifolium
Videnskabeligt artsnavn
Sium latifolium
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Bredbladet mærke (Sium latifolium) er en flerårig plante i skærmplante-familien. Det er en sumpplante med 2-3 gange fjersnitdelte undervandsblade og enkelt fjersnitdelte blade over vandet. Frugten har en kraftig lugt af persille ved knusning. Planten er giftig.

Bredbladet mærke er en glat plante med 50-180 centimeter høj, kantet og hul stængel. Bladene er enkelt fjersnitdelte med bredt lancetformede til ovale, savtakkede afsnit. Om foråret findes ofte 2-3 gange fjersnitdelte undervandsblade med linjeformede afsnit. De flade skærme med hvide blomster er endestillede med 20-30 skærmstråler. Stor- og småsvøbblade er lancetformede. Frugten har blivende bægertænder.[1]

Arten er udbredt i Europa. I Danmark er bredbladet mærke almindelig i den østlige del i rørsump og kær, langs søer og åer samt i grøfter. Den findes hist og her i Jylland. Bredbladet mærke blomstrer i juli og august.[1]

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Søsterprojekter med yderligere information: