Brookesia nana | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
Orden | Squamata (Slanger og øgler) |
Familie | Chamaeleonidae (Kamæleoner) |
Slægt | Brookesia |
Art | B. nana |
Videnskabeligt artsnavn | |
''Brookesia nana'' Glaw et al., 2021[1] | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Brookesia nana, også kendt som nano-kamæleon,[2] er en art af kamæleon som er endemisk til regnskove i bjergene i det nordlige Madagaskar.[3] Den er videnskabeligt beskrevet i 2021 og er måske verdens mindste krybdyr.[1] I modsætning til nogle kamæleoner kan Brookesia nana ikke ændre farve.[4]
Arten blev opdaget af herpetologen Frank Glaw og andre tyske forskere i 2021 i regnskoven på Sorata-massivet i det nordlige Madagaskar.[1] Brookesia nana er ikke trælevende, men lever på skovbunden. Det er sandsynligt, at arten er truet på grund af skovrydning på Madagaskar.[4] Miniaturisme menes at udvikle sig på grund af tab af levesteder.[5]
Nano-kamæleonen har en plettet brun farve. Voksne hanner er 22 mm lange inklusive hale, mens hunnerne er lidt større med 29 mm.[1][6] Det er normalt for Brookesia-arter at hunnerne generelt større end hannerne. De fleste hvirveldyr vokser, når de udvikler sig, men nano-kamæleonen gør ikke. Årsagen til den manglende vækst kendes ikke.[4]