Brændevin

Juleakvavit, 2005

Brændevin er en gammel nordisk betegnelse for en destilleret alkoholisk drik. Cognac hed fx i 1600-tallet: Fransk brændevin. Mere præcist bruger vi i dag betegnelserne akvavit eller snaps. Produktet er destilleret fra en gæret væske brygget på kartofler eller malt (spiret korn), og krydret med forskellige urter. Drikken, som fremkommer ved destillationen, fortyndes evt med vand og ender i de fleste tilfælde på omkring 35-45% alkohol.

Ifølge lov af 29. marts 1969[kilde mangler] er en af betingelserne for, at snaps (akvavit) beskattes lavere end andre spirituosa, at den ikke under nogen form benævnes brændevin. For at noget må kaldes akvavit eller aquavit skal følgende regler overholdes:[1]

  • Akvavit eller aquavit er spiritus med kommen- og/eller dildsmag, der er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat.
  • Akvavit eller aquavit har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.
  • Der kan tillige anvendes andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer[2], men de pågældende drikkevarers aroma skal for en stor dels vedkommende hidrøre fra destillater af kommen (Carum carvi L.) og/eller dildfrø (Anethum graveolens L.), og tilsætning af essensolier er forbudt.
  • Bitterstoffer må ikke påvirke smagen afgørende; tørstofindholdet må ikke overstige 1,5 g/100 ml.

Ordet brændevin stammer fra det tyske Branntwein.

Betegnelsen akvavit stammer fra latin, aqua vitae, "livets vand". Samme betydning har det franske eau-de-vie og det skotske whisky og det irske/amerikanske whiskey.

Den tidligst kendte danske reference til akvavit stammer fra 1531 i et brev fra lensmandenBergenhus Eske Bille til Olav Engelbretsson, den sidste katolske ærkebiskop i Norge. Med brevet fulgte en pakke

Citat Aqua Vite som kan virke helbredende over for alle mulige sygdomme som haves, både indvendig og udvendig. Citat

Mange danskere drikker snapsen iskold, men det reducerer smagen. Andre foretrækker den kælderkold eller ved stuetemperatur.

Brændevinsmærker

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
  1. ^ Den Europæiske Unions Tidende (2008-01-15). "EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 110/2008". Hentet 2020-07-07.
  2. ^ Som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv