Cameron McKenzie-McHarg | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 17. april 1980 (44 år) Leongatha, Victoria, Australien |
Højde | 196 cm |
Vægt | 98 kg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Scotch College |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2012 – mændenes otter, roning ved sommer-OL 2008 - mændenes firer uden styrmand |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Cameron "Maxi" McKenzie-McHarg (født 17. april 1980 i Leongatha) er en australsk tidligere roer.
McKenzie-McHarg begyndte sin internationale karriere i otteren, men roede også firer uden styrmand, og han kom et par gange i A-finaler ved VM fra 2003. I OL-året 2008 roede han firer uden styrmand sammen med James Marburg, Matt Ryan og Francis Hegerty,[1] og denne besætning deltog også i OL 2008 i Beijing. Australierne vandt deres indledende heat og blev nummer to i semifinalen, slået af den britiske båd. I finalen gentog dette sig: Briterne vandt guld med et pænt forspring, mens australierne på andenpladsen ligeledes var et pænt stykke foran Frankrig på tredjepladsen.[2]
Ved VM i 2010 vandt han med den australske firer uden styrmand igen sølv, igen efter Storbritannien, og ved VM i 2011 roede han otter, hvor australierne blev nummer fire, mens de ved OL 2012 i London opnåede en sjetteplads. McKenzie-McHarg indstillede sin internationale karriere er OL 2012.[1]