Carl Fredrik Hill | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 31. maj 1849 Lund, Sverige |
Død | 22. februar 1911 (61 år) Lund, Sverige |
Gravsted | Östra kyrkogården, Lund |
Far | Carl Johan Danielsson Hill |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Kendte værker | Figurer på guldgrund. Komposition fra hans sygdomsperiode, Figurkomposition, En stejl trappe i Montigny-sur-Loing |
Genre | Landskabsmaleri |
Påvirket af | Camille Corot og Barbizonskolen[1] |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carl Fredrik Hill (født 31. maj 1849 i Lund i Skåne; død smst. 22. februar 1911) var en svensk tegner og maler, som i begyndelsen især malede landskaber og senere (1883-1911[2]) mange tegninger og skitser, hvoraf mange findes på Malmø Kunstmuseum.[3]
Hill studerede 1871-73 på Kunstakademiet i Stockholm[2]og rejste 1873 til Paris, hvor han arbejdede til 1878. Et af hans malerier blev udstillet på Parisersalonen i 1875. I sensommeren 1876 opholdt han sig i den lille by Luc-sur-Mer i Normandiet og malet stejle klippepartier ved kysten og strande ved lavvande.[4]
Efter farens og en søsters død blev Hill syg i 1878, og efter et par hospitalsophold tog han ophold i familiens hus i Lund fra 1883 til sin død 1911, hvor han blev plejet af moren og en anden søster Hedda.[4] I denne lange periode arbejdede han ofte lige så intensivt som i Frankrig. Han fik inspiration fra illustrerede bøger og magasiner såvel som fra egne tidlige værker, der omgav ham i hjemmet.[4]
|
|
|