Han blev født i et fattigt landarbejderhjem på Fyn i Sortelung nær Nørre Lyndelse, syd for Odense. Carl havde 11 søskende, hvoraf flere døde ganske unge. Faderen var maler og tjente ekstra som landsbymusikant. Niels Jørgensen (eller Niels Maler) lærte flere af sine børn at spille violin. Carl viste et særligt stort talent for det. Han kunne spille de store mestre som Mozart og Beethoven. Den lokale musikforening fik ham optaget som blæser i et militærorkester. Her lærte han at spille på en lang række instrumenter og blev forfremmet til korporal. Det åbnede muligheden for en friplads på konservatoriet. Herefter blev han violinist og senere kapelmester i Det Kongelige Kapel. Han er omtalt som sin tids største musikbegavelse i Norden. Han tonesatte alt fra småsange som Jens Vejmand til store symfonier og operaer som Maskarade.
I 1890 modtog Carl Nielsen Det anckerske Legat, der gav ham mulighed for at tage på en længere studierejse til Tyskland og Frankrig. I det skandinaviske selskabsliv i Paris mødte han den to år ældre danske billedhugger og maler Anne Marie Carl-Nielsen (født Brodersen, 21. juni 1863 i Sdr. Stenderup – 21. februar 1945 i København). De fejrede en uofficiel bryllupsfest uden papirer 10. april på en restaurant i Paris. Herefter rejste de sammen videre til Italien, hvor de blev viet 10. maj i den engelske kirke i Firenze. De fik døtrene Irmelin Johanne (Kbh., 9.12.1891-Kbh., 9.9.1974, gift Eggert-Møller) og Anne Marie (4.3.1893-17.4.1983, gift 1918-36 med violinvirtuosen Emil Telmányi) og sønnen Hans Børge (5.9.1895-1956), der var retarderet. Ingen af Nielsens officielle børn efterlod sig børn.
Men inden sit ægteskab havde Carl Nielsen allerede som 22-årig fået en søn, Carl August Hansen (Kbh. 8.1.1888 – New York, 4.1.1963) med Karen Marie Hansen (4.9.1865-17.3.1949), der var stuepige i København i den opgang Carl Nielsen boede.[1][2] Carl Nielsen anerkendte aldrig faderskabet, men han hjalp både moderen og sønnen økonomisk.
Carl August Hansen lærte som faderen at spille violin og uddannede sig i USA som farmaceut. Moder og søn var i 1901 emigreret til USA, men Carl August vendte i 1912 alene tilbage til København, hvor han i et par år studerede på Det kgl. danske Musikkonservatorium uden at fuldende studierne. Han blev restaurationsmusiker og spillede med en trio i flere sæsoner på et hotel i Skagen. Inden han rejste fra USA, havde han giftet sig og fik senere en datter. Men ligesom faderen havde også han et uægteskabeligt barn med en dansk kvinde.
Nielsens forskellige efterkommere optræder i John Fellows underholdende bog "Vil Herren ikke hilse på sin Slægt" (Forlaget Multivers, Kbh. 2005). Titlen er et citat fra Mascarade..
Det har været påstået, at Carl Nielsen også var far til en datter uden for ægteskabet, Rachel Siegmann (døbt Edith Ragnhild Hansen, Kbh. 12.10.1910 – død 11.9.1969), hvis mor skulle være ansat på Det kgl. Teater. Alt tyder dog på, at Carl Nielsen næppe har været faderen.[3] Rachel blev komponist i mindre målestok. Kun tre sange af hende er kendt. De blev udgivet i kommission hos Wilhelm Hansens Musikforlag først i 1930'erne.
Carl Nielsen kom ofte på besøg på Damgård ved Fredericia, og her skrev han flere af sine værker. Livet på Damgård var enkelt, og han måtte gå til en nabogård, når han skulle telefonere. Da han fik konstateret en hjertesygdom, anbefalede hans læge, at han fandt en rolig fritidssyssel - og det blev strikning. På Damgård strikkede Carl Nielsen bl.a. karklude med røde kanter. Carl Nielsen holdt af ophold på Damgården af flere grunde: faste spisetider, deltagelse i de daglige sysler på gården og at gården lå så langt fra København, at Carl Nielsen kom i bil. På Damgård findes et mindesmærke for Carl Nielsen skabt af Anne Marie Carl Nielsen.[kilde mangler]
Carl Nielsen skrev omkring 350 sange. Han skrev ikke deciderede kunstsange som den gennemkomponerede tyske "Lied", men snarere sange i en folkelig stil (strofiske sange). Det er karakteristisk, at han udelukkende skrev sange til danske tekster. I sine unge år (1887-88) komponerede han nogle få sange til engelske tekster oversat til dansk.
I 1914 påtog han sig at skaffe melodier til Johan BorupsDansk Sangbog dels ved selv at komponere melodier, dels ved at lade opgaven gå videre til sine elever.[4]
Sammen med Thomas Laub, Oluf Ring og Thorvald Aagaard redigerede han Folkehøjskolens Melodibog (1922), der indeholdt en lang række af hans tidligere udgivne sange.
Også en række sange i Den Danske Salmebog har melodi af Carl Nielsen. Selv om han komponerede et utal af salmer, er det kun et fåtal, der er blevet stående. Han var ikke "Barn af Huset", som Thomas Laub formulerede det.
1925 blev Carl Nielsen Kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen.
Carl Nielsens portræt pryder de gamle danske 100-kronesedler.
Anne Marie Carl-Nielsen skabte flere monumenter for Carl Nielsen og hans gravmonument på Vestre Kirkegård (1932). Et står på Grønningen i København, et andet i Nørre Lyndelse på Fyn (1933). Her er Carl Nielsen Skolen opkaldt efter ham. Et af hans barndomshjem i byen er indrettet som Carl Nielsen-Museum. I Odense har byens koncerthus navn efter ham. I det er indrettet et "Carl Nielsen Museum".
Carl Nielsen Salen på Det Kongelige Teater er opkaldt efter ham.
Monumentet i skellet mellem St. Kongensgade og Grønningen i København forestiller en nøgen ung mand, som spiller på panfløjte. Han er til hest – den vingeløse Pegasus[5]. Ansigtstrækkene er den unge Carl Nielsens.
Dan Fog og Torben Schousboe udgav i 1965 et katalog over Carl Nielsens værker. Værknumrene, der følger dette katalog, angives oftest med initialerne FS. Den 5. symfoni "FS 97". Fortegnelsen er ufuldstændig og behæftet med mange fejl og mangler. Som erstatning udsendte Dansk Center for Musikudgivelse i 2014 en digital tematisk-bibliografisk fuldstændig fortegnelse over alle værker, kilder og litteratur (med flere versioner af samme værk), Carl Nielsen Works Catalogue, (CNW).[7]
Et af Carl Nielsen meget kendte og populære værker er Tågen Letter for fløjte og harpe, der ofte høres i DR's ønskeprogrammer. Det er skrevet til Helge Rodes eventyrspil Moderen fra 1920, der handler om Krigen i 1864 og tågen, der har lagt sig over det tabte land.[8]
Omkring 1995 konstateredes det, at Carl Nielsens værker ikke var udgivet i en form, som kunne leve op til musiklivets og musikforskningens krav. Det skyldtes bl.a. Carl Nielsens skødesløshed ved korrekturlæsning og nøjagtighed samt velmenende musiker- og komponistkollegers rettelser i kilderne. Flere af de betydeligste værker forelå kun i håndskrevne kopier, og for de trykte værkers vedkommende var der ofte tale om mangelfulde udgaver.
På den baggrund oprettedes med støtte fra Kulturministeriet Carl Nielsen Udgaven (1993-2009), som gennemførte et tilbundsgående studium af kilderne til Carl Nielsens musik med henblik på at udgive den første samlede praktisk/videnskabelige udgave af hans værker. Resultatet er 35 bind med tilhørende klaverpartiturer (til operaer, korværker og koncerter), samt stemmemateriale.[9]
Carl Nielsen modtog ofte invitationer til at skrive kantater til forskellige lejligheder og anledninger, men komponerede dem ikke altid med "hjertet", snarere med udsigt til lidt ekstra penge:
Universitetets Aarsfest, op. 24 (1908)
Sørgefesten for P. S. Krøyer (december 1909)
Mindefesten for Stormen på Københavns i 1659 (februar 1909)
Landsudstillingen i Aarhus (maj 1909) [sammen med Emilius Bangert]
Den sorte fugl er kommet (1922) med ny tekst af Frank Jæger, udgivet i Jægers Havkarlens sange(1956). Melodien stammer fra Nielsens sang "Sof sött, du lilla Sonja", der også har tekst af Carl Nielsen.
Den Spillemand spiller på Strenge (M. Damm) (1924)
Den store, hvide Flok (A. Brorson) (1914-19?)
Den store Mester kommer (B. S. Ingemann) (1919?)
Den trænger ud til hvert et Sted (J. C. Hostrup) (1928)
Denne er Dagen, som Herren har gjort (Grundtvig) (1914)
Carl Nielsen: "Dagbøger og brevveksling med Anne Marie Carl-Nielsen", 2 bd., Udg. af Torben Schousboe (Kbh. 1983)
Carl Nielsen: Brevudgaven [samlede breve fra og udvalgte til CN] (ca. 10-12 bind – foreløbig er 1.- 4. bind udkommet (Forlaget Multivers, Kbh. juni 2005, dec. 2006, sept. 2007, maj 2008).
Carl Nielsen til sin samtid (Artikler og interviews af og med CN), 2 bind + 1 bd. med Noter & Register, udg. af John Fellow (Kbh. 1999).
Carl Nielsen Udgaven Download Her kan man gratis downloade alle bind i Carl Nielsen Udgaven, læse om de enkelte værker, se håndskrevne kilder og trykte kilder