Carlo Orlandi

Carlo Orlandi
Personlig information
Født23. april 1910 Rediger på Wikidata
Milano, Italien Rediger på Wikidata
Død29. juli 1983 (73 år) Rediger på Wikidata
Milano, Italien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBokser Rediger på Wikidata
Deltog iboksning ved sommer-OL 1928 - letvægt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Boksning
Deltager for Italien
Olympiske Lege
Guld 1928 i Amsterdam letvægt

Carlo Orlandi (født 23. april 1910, død 29. juli 1983) var en italiensk bokser, som deltog i de olympiske lege 1928 i Amsterdam.

Boksekarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Orlandi fik sig en flot karriere, på trods af at han var døv.[1] Han deltog som attenårig i OL 1928 i Amsterdam og stillede op i letvægt. Han var oversidder i første runde, vandt derpå over en spanier og en rhodesier (knockout), hvorefter han i semifinalen besejrede danske Hans Nielsen. I finalen besejrede han amerikanske Stephen Halaiko og vandt dermed guld, mens bronzen gik til svenske Gunnar Berggren.[2]

Efter OL blev Orlandi professionel og boksede her 127 kampe frem til 1944. Af disse vandt han 98, tabte 19 og fik 10 uafgjorte. Han boksede langt de fleste af sine kampe i Italien og derudover kun i Europa. Hans største triumf her var, da han i 1934 sikrede sig europamesterskabet i letvægt ved at besejre den forsvarende mester, franske François Sybille på point. Han var en legende i sit hjemland op gennem 1930'erne. Et voldsomt nederlag i 1935 kostede ham tre måneder på hospitalet, og han nåede derefter ikke helt samme niveau, selv om han fortsatte med at bokse i yderligere næsten ti år.[1][2]

Carlo Orlandi 1928
  1. ^ a b Carlo Orlandi, olympedia.org, hentet 30. december 2024
  2. ^ a b Lightweight (≤135 pounds), Men, olympedia.org, hentet 30. december 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.