Charles Aránguiz | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Charles Mariano Aránguiz Sandoval | ||
Født |
17. april 1989 (35 år) Santiago de Chile, Chile | ||
Højde | 171 cm | ||
Position | Midtbanespiller | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Internacional | ||
Nummer | 20 | ||
Ungdom | |||
Universidad de Chile | |||
Cobreloa | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2006–2009 | Cobreloa | 97 | (11) |
2007 | → Cobresal (leje) | 14 | (1) |
2009–2010 | Colo-Colo | 32 | (5) |
2010 | Quilmes | 14 | (0) |
2011–2013 | Universidad de Chile | 95 | (20) |
2014 | Udinese | 0 | (0) |
2014–2015 | Internacional | 38 | (9) |
2015–2023 | Bayer Leverkusen | 166 | (10) |
2023– | Internacional | 1 | (0) |
Landshold‡ | |||
2008 | Chile U/20 | 4 | (1) |
2009– | Chile | 97 | (7) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 1. juli 2023. † Kampe (mål). |
Charles Mariano Aránguiz Sandoval (født 17. april 1989) er en chilensk professionel fodboldspiller, som spiller for Campeonato Brasileiro Série A-klubben Internacional og Chiles landshold.
Aránguiz begyndte sin karriere hos Cobreloa, hvor han gjorde sin førsteholdsdebut i 2006.[1] Han skiftede i 2009 til Colo-Colo, som han var med til at vinde Primera División clausura mesterskabet med i 2009.
Efter et kort ophold hos Argentinske Quilmes i 2010, skiftede han til skiftede han til Colo-Colos historiske rival, Universidad de Chile.[2] Han var del af Universidads hold som vandt Copa Sudamericana i 2011 uden at tabe en eneste kamp.[3]
I januar 2014 opkøbte Udinese 50% af hans rettigheder. Han kom dog aldrig til at spille for klubben, da han blev direkte udlejet til brasilianske Internacional.[4] I juni 2014 blev det annonceret at aftalen blev fast.[5]
Aránguiz skiftede i august 2015 til Bayer Leverkusen.[6] I september 2020 blev det annonceret at Aránguiz ville overtage rollen som anfører på holdet. Han valgte dog at afgå som anfører i juli 2021, hvorpå han blev erstattet af Lukáš Hrádecký.[7]
Aránguiz vendte tilbage til Internacional i april 2023.[8]
Aránguiz har repræsenteret Chile på U/20-niveau.[9]
Aránguiz debuterede for Chiles landshold den 4. november 2009.[9] Han var del af Chiles trup som vandt Copa América to gange i streg i 2015 og 2016.[10] Han var også del af deres trup til VM i 2014 og til Confederations Cup i 2017.[9]
Colo-Colo
Universidad de Chile
Internacional
Chile
Individuelle