Chinguetti

UNESCO Verdensarvsområde
Ksour i Ouadane, Chinguetti, Tichitt og Oualata
Land Mauretanien
Typekultur
Kriteriumiii, iv, v
Reference750
RegionUNESCOs Verdensarvsliste (Afrika)
Indskrevet1996
Oversigtskort
Chinguetti ligger i Mauretanien
Chinguetti
Chinguetti
20°27′45″N 12°21′45″V / 20.46250°N 12.36250°V / 20.46250; -12.36250

Chinguetti (arabisk شنقيط) er en by i det vestlige i Mauretanien.

Fredagsmoskéen i Chinguetti regnes af mange mauretanere som en natinalhelligdom
Et koranbibliotek.
Foto: bildtankstelle.de

Byen ligger på Adrarplateauet øst for Atar. Den blev grundlagt i 1200-tallet, i form af en ksar, og var tidligere en samlingsplads for karavaner som krydsede Sahara i Trans-Sahara-handelen, og også for pilgrimme på vej til Mekka. Byen er fortsat et vigtigt religiøst center. Vigtige bygninger i byen er moskéen, et fort bygget af Fremmedlegionen og et højt vandtårn.

Byen har et adskillige biblioteker med gamle manuskriptergazelle- og gedeskind. De fleste bøger er islamske hellige tekster og kommentarer, men der findes også bøger om litteratur og videnskab. Byen omtales nogle gange som en af islams helligste byer.

Byen kom i 1996UNESCOs verdensarvliste, sammen med byerne Ouadane, Tichitt og Oualata, som alle har tilsvarende ksar-byanlæg. En ksar (flertal ksour) er et landsby- eller bysamfund bestående af sammenbyggede murede huse. Sådanne byanlæg er almindelige i dele af Nordafrika, særlig syd for Atlasbjergene. UNESCO lagde vægt på byernes velbevarede middelalder-byplan, på deres rolle for karavanefarten og nomadekulturen i Sahara, og deres rolle som centre for islamisk kultur og lærdom.

Mauretaniens første offshore oliefelt blev opdaget i 2001, og har fået navn efter denne by.

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]