Christiansø

Christiansø
Geografi
Christiansø ligger i Region Hovedstaden
Christiansø
Christiansø
StedØstersøen
Koordinater55°19′15″N 15°11′18″Ø / 55.32083°N 15.18833°Ø / 55.32083; 15.18833
ØgruppeErtholmene
Areal0,22 km²
Højeste punktMøllebakken  (22 m)
Administration
LandDanmark
Demografi
Folketal91[1] (2024)

Christiansø er en lille dansk ø i Østersøen 18 km nordøst for Bornholm. Det er den største af øerne i øgruppen Ertholmene og den ene af øgruppens to beboede øer. Færgeforbindelsen fra GudhjemBornholm anløber Christiansø, hvorfra der udgår guidede ture.

Christiansøs areal er 0,22 km², og øen udgør hovedparten af Ertholmenes samlede areal på 0,38 km². Møllebakken på Christiansø er med sine 22 m o.h. Ertholmenes højeste punkt. Ertholmene ligger på 55° 19' nordlig bredde og 15° 11' østlig længde, og Danmarks østligste punkt er placeret på Østerskær ca. 300 m øst for Christiansø. Der var (pr. 1. januar 2020) 84 fastboende på Christiansø og Frederiksø (der opgøres ikke særskilte indbyggertal for de to øer), og Christiansø er Danmarks østligste beboede ø. Alle bygninger på øen er fredede.

Ertholmene har en særlig status i Danmark, idet de hverken er en del af en kommune eller en region, og beboerne betaler derfor hverken kommuneskat eller sundhedsbidrag.[2] Øgruppen ejes og administreres af Forsvarsministeriet.

Da Christiansø hører direkte under statens administration, betales statsskat, men ikke kommuneskat[3]

Christiansø Sogn dækker Ertholmene, og Christiansø Kirke er øernes eneste.

Christiansø var tidligere meget kendt for fiskeri, men i 2013 flyttede den sidste fisker derfra.

70.000 turister besøger årligt Christiansø og Frederiksø. Christiansø Museum ligger i Lille Tårn på Frederiksø og er både militærhistorisk museum for Christiansø Fæstning og lokalarkiv for Ertholmene.[4][5][6]

Ruths Kryddersild er øernes eneste produktionsvirksomhed.

Christian 5. grundlagde fæstningen Christiansø i 1684. Der var op imod 450 mand i gang med fæstningsbyggeriet ledet af ingeniør Anthony Coucheron, som et af øens batterier er opkaldt efter. Granitten til byggeriet blev brudt på stedet, mens alle andre byggematerialer måtte fragtes over havet. Den 24. oktober 1808 bombarderede en engelsk flåde fæstningen, og flere fartøjer blev beskadiget. Syv mennesker døde, og 10 blev såret. I 1855 havde fæstningen mistet sin militære betydning og blev nedlagt.[7]

Dr. Dampe sad fængslet i Ballonen fra 1825.

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Derfor betaler man så lidt i skat på Christiansø, Bornholms Tidende, 19. december 2016
  3. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 24. juni 2021. Hentet 17. juni 2021.
  4. ^ Frederiksø Arkiveret 9. juli 2016 hos Wayback Machine. Hval.dk. Henttet 17/7-2016
  5. ^ Christiansø Museum Arkiveret 10. august 2016 hos Wayback Machine. Bornholm.info. Hentet 17/-2016
  6. ^ Museet Lilletårn Arkiveret 7. august 2016 hos Wayback Machine. Forsvaret. Hentet 17/7-2016
  7. ^ "Øens historie, christiansoe.dk". Arkiveret fra originalen 16. juni 2012. Hentet 1. juni 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]