Conflent

Conflents beliggenhed i Pyrénées-Orientales.

Conflent er et landskab i departementet Pyrénées-Orientales i det sydlige Frankrig. Conflent grænser op til landskaberne Haute Cerdagne, Capcir, Fenouillèdes, Roussillon og Vallespir i Frankrig samt Rippolès i Spanien.

Conflent udgøres af Têt-dalen mellem Mont-Louis og Rodès og de nærliggende områder. Bjerget Canigou dominerer store dele af landskabet.

De vigtigste byer er Prades, Vinça, Vernet-les-Bains, Ria-Sirach og Catllar. I alt er der 55 kommuner og en samlet befolkning på 19.192 (1999).

Historisk er Conflent et catalansk comarca. I Middelalderen svarede det til Grevskabet Conflent.

42°36′N 2°23′Ø / 42.6°N 2.38°Ø / 42.6; 2.38