Deutsche Gesellschaft zur Zertifizierung von Managementsystemen (DQS) | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab (AG) |
Branche | Vurderings og certificeringstjenester |
Hovedsæde | Frankfurt am Main, Tyskland |
Nøglepersoner | Michael Drechsel Ingo Ruebenach |
Regnskab | |
Omsætning | 145 million € (2018) |
Organisation | |
Antal ansatte | 2,800, heraf 2,500 auditorer (2015) |
Eksterne henvisninger | |
www.dqs-holding.com |
DQS Holding GmbH, beliggende i Frankfurt am Main, er moderselskabet for den verdensomspændende DQS gruppe. DQS gruppen udfører evalueringer og certificeringer af ledelsessystemer og processer.
DQS blev grundlagt i 1985 i Frankfurt am Main og var det første tyske organ der udførte overensstemmelsesvurderinger.[1][2] Formålet for de stiftende partnere DGQ (tyske selskab for kvalitet) og DIN (tyske institut for standardisering), var hovedsageligt at fremme den tyske økonomi. Stiftelsen overlappede med offentliggørelsen af det første udkast af ”ISO 9000 - serien af standarder”, som også omfattede den vigtigste kvalitetsstandard på verdensplan i dag: ISO 9001. Efter fusionen mellem DQS og Division Management Systems Solutions (MSS) of the American Underwriters Laboratories Inc. i marts 2008 er DQS-UL gruppen en af verdens største selskaber, der tilbyder certificeringstjenester.
DQS Holding GmbH har mere end 80 repræsentationskontorer i mere end 60 lande. Disse udgør et netværk for gennemførelsen af internationale projekter. DQS gruppen har i øjeblikket omkring 58,000 certificerede lokationer på tværs af næsten alle brancher i over 130 lande. Virksomheden beskæftiger cirka 2.800 medarbejdere, hvoraf 2.500 er auditorer. Blandt de største selskaber i koncernen er DQS Inc. (USA), DQS do Brasil Ltd, DQS Japan, DQS Medical Devices GmbH og DQS GmbH (begge i Tyskland). Ved udgangen af 2013 havde koncernen kontorer i mere end 60 lande. DQS er i Danmark repræsenteret af DQS Danmark ApS, www.dqs-danmark.dk.
Koncernen tilbyder audits på tværs af industrier efter virksomheds- eller industri-specifikke krav samt certificeringer efter mere end 100 nationale og internationale anerkendte standarder. Blandt de vigtigste:
Yderligere bliver emner som Risk Management systemer, bæredygtighed, energistyring baseret på den tyske lov om vedvarende energi, uddannelse, fortrolighedssystemer og Business Excellence mere og mere vigtige inden for certificeringstjenester. Andre vigtige områder er sundhed og sociale ydelser.
Koncernen har en særlig tilgang: audit-tjenesteydelserne leveres hovedsageligt af eksterne revisorer på honorarbasis. Auditorerne arbejder generelt selv i den industri, som de vurderer. Denne kombination af certificering og branchekendskab såsom praktisk og videnskabelig erfaring har til formål at give en up-to-date og state of the art vurdering.
DQS er stiftende og fuldgyldigt medlem af det internationale certificeringsnetværk IQNet Association, som blev grundlagt i 1990. Hovedformålet for det globale netværk, med aktuelt 36 medlemmer, er den gensidige anerkendelse af certifikater udstedt af de deltagende selskaber. Den nuværende administrerende direktør for DQS GmbH, Michael Drechsel, er formand for netværket.