Dandy (mode)

For alternative betydninger, se Dandy. (Se også artikler, som begynder med Dandy)

Dandy er et engelsk ord for 'spradebasse', 'laps' eller 'modeløve', altså en let nedsættende betegnelse på en mand, som har overdrevent elegante og moderne klæder og gerne er selvoptaget og ødsel.

Baggrund og brug

[redigér | rediger kildetekst]
Beau Brummell (1778–1840), britisk kongeven og dandy iført moderigtig jakke, smalle klapbukser, overdådig kravat og lange støvler ca. 1805. Han skal have indført dandyism i Londons overklasse i Regencytiden.

Ordet kom til i 1700-tallet i London og Paris, med lidt forskellige fremtoninger. I London er en dandy en mand fra middelklassen som forsøger at snyde sine omgivelser til at tro at han tilhører aristokratiet med sin klædestil og elegance. En vis overdrivelse i tøjet og i sin opførsel blev sagt at være et typisk kendetegn på en dandy. Dandy blev ofte benyttet synonymt med snob.

Et par dandies, modelapser, i Paris ca. 1830, iført høj hat, frakke og jaket i timeglasformet facon.

Allerede mod slutningen af 1700-tallet anslog dandyen tonen i moden. Et af de vigtigste indslag i en dandys tøjstil var den sorte jaket og høj hat. En rigtig dandy blev karakteriseret af koldblodighed, høvisk næsvished, nonchalance, kold sarkasme, ironi, god smag og elegance.

Joachim Murat (1767–1815), en marschal som var gift med kejser Napoleon 1.s yngre søster Caroline Bonaparte og i 1808 blev udnævnt af Napoleon til konge af Napoli, blev i England omtalt som The Dandy King på grund af hans forkærlighed for pynt og dekorationer.[1]

På engelsk har dandy også betydningen 'finfint', 'toppen'» (hverdagssprog siden cirka 1785 ifølge Dictionary of American slang). Ordet dandy forekommer også i en populær amerikansk folkemelodi fra midten af 1700-tallet - Yankee Doodle Dandy. I 1942 vandt skuespilleren James Cagney en Oscar for sine rolle i filmen med samme navn.

Eksempler

[redigér | rediger kildetekst]

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Barbey d'Aurevilly, Jules: Of Dandyism and of George Brummell. Translated by Douglas Ainslie. New York: PAJ Publications, 1988.
  • Carassus, Émile: Le Mythe du Dandy 1971.
  • Espartaco Carlos: Eduardo Sanguinetti: The Experience of Limits,(Ediciones de Arte Gaglianone, first published 1989) ISBN 950-9004-98-7.
  • Carlyle, Thomas: Sartor Resartus. In A Carlyle Reader: Selections from the Writings of Thomas Carlyle. Edited by G.B. Tennyson. London: Cambridge University Press, 1984.
  • Jesse, Captain William: The Life of Beau Brummell. London: The Navarre Society Limited, 1927.
  • Lytton, Edward Bulwer, Lord Lytton: Pelham or the Adventures of a Gentleman. Edited by Jerome McGann. Lincoln: University of Nebraska Press, 1972.
  • Moers, Ellen: The Dandy: Brummell to Beerbohm. London: Secker and Warburg, 1960.
  • Murray, Venetia: An Elegant Madness: High Society in Regency England. New York: Viking, 1998.
  • Nicolay, Claire: Origins and Reception of Regency Dandyism: Brummell to Baudelaire. Ph. D. diss., Loyola U of Chicago, 1998.
  • Prevost, John C.: Le Dandysme en France (1817–1839) (Geneva and Paris) 1957.
  • Rodgers, Nigel: The Dandy: Peacock or Enigma? (London) 2012
  • Stanton, Domna: The Aristocrat as Art 1980.
  • Wharton, Grace and Philip: Wits and Beaux of Society. New York: Harper and Brothers, 1861.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ John C. Prevost; Le Dandysme en France (1817-1839), Genève og Paris (1957).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]