Daniel Powter | |
---|---|
Information | |
Født | Daniel Robert Powter 25. februar 1971 (53 år) Vernon, Britisk Columbia, Canada |
Oprindelse | Vernon, Britisk Columbia |
Genre | Piano pop |
Beskæftigelse | Singer-songwriter Pianist |
Aktive år | 2000– |
Pladeselskab | Warner Bros. |
Instrumenter | |
Piano Sanger | |
Eksterne henvisninger | |
DanielPowter.com |
Daniel Robert Powter (født 25. februar 1971) er en canadisk Grammy Award-nomineret musiker. Han voksede op i Vernon, Britisk Columbia, i Okanagan Valley regionen af Britisk Columbia.
Daniel Powter udgav sit debutalbum I'm Your Betty i 2000. Albummet, som kun blev udgivet i meget få eksemplarer, betragtes som en samlergenstand pga. dens sjældenhed. Det indeholdt 10 sange.
Daniel Powters første single, "Bad Day" debuterede ikke i hans hjemland Canada, men i stedet i Europa i midten af 2005. Den blev valgt af Warner Brothers til indsendelse til kommerciel produktion og blev efterfølgende valgt af The Coca-Cola Company som temasang til en reklamekampagne i Europa. Powter sang sangen live ved sæsonens næstsidste afsnit 23. maj 2006. Sangen blev spillet meget i de fleste europæiske lande, deriblandt Danmark, og blev #3 på den overordnede europæiske liste over sange spillet i radioen. Den klarede sig bedst i Tyskland, hvor blev den mest spillede sang i radioen overhovedet, og i Irland hvor den nåede #1 på Singles Chart,[1] Italien, hvor den blev #1 i sommeren 2005 og Storbritannien, hvor den blev nummer to på singlehitlisten og derefter forblev i top 10 i 13 uger. sangen ``Bad Day´´ er også blevet brugt i filmen Alvin og de frække jordegern
I USA blev sangen nummer 1 på Billboard Hot 100 syv uger efter den blev udgivet, og røg også ind på nummer 1 på Adult Top 40 og Adult Contemporary listerne. Det gjorde Powter til den første canadiske mandlige solist som toppede Hot 100 siden Bryan Adams i 1995 (med sangen "Have You Ever Really Loved A Woman?"). Derudover blev "Bad Day" brugt meget af American Idol i showets femte sæson.
I Australien blev "Bad Day" nummer 3. Sangen blev også nummer 1 i Powter's hjemland Canada. Den kom på femtepladsen på den britiske The Record of the Year 2005.
2. juli 2005 optrådte Powter på Berlin-afdelingen af Live 8, en gruppe af koncerter i ni lande, som skulle gøre opmærksom på fattigdom i Afrika, og presse verdens ledere til støtte.
1. april 2006 blev han Best New Artist ved de canadiske Juno Awards.
I musikvideoen til "Bad Day" medvirkede skuespillerinden Samaire Armstrong (bedst kendt for sin rolle som Anna i den populære amerikanske tv-serie The O.C.) og Jason Adelman.