Dansk rigsdaler

En en-rigsdaler pengeseddel fra 1794

Rigsdaleren var navnet på flere valutaer, der blev brugt i Danmark indtil 1875.[1] De tilsvarende navngivne Reichsthaler, riksdaler og rijksdaalder blev brugt i henholdsvis Tyskland og Østrig-Ungarn, Sverige og Holland.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
To-rigsdaler sølvmønt, med Christian IXs hoved, fra 1868
Den anden side af mønten ovenfor

Danmark har brugt flere forskellige valutasystemer fra det 16. til det 19. århundrede. Kronen opstod første gang i 1513 som en regningsenhed, der var 8 mark værd. Det mest anvendte valutasystem indtil 1813 var dog den danske rigsdaler, som var 11⁄2 krone (eller schlecht daler), 6 mark eller 96 skilling værd.[2][3][4]

Den danske rigsdaler, der blev brugt i det 18. århundrede, var et fælles system med sølvreichsthalere fra Norge, Hamborg og Slesvig-Holsten. Valutasystemet bestod af Rigsdaler specie, som var 120 skilling værd i Danmark og Norge, og den lavere værdsatte Rigsdaler courant, som var 4/5 af specie eller 96 skilling værd (begge enheder var henholdsvis 60 og 48 schellingen værd i Hamborg og Slesvig-Holsten). I 1770 fastsatte Hamborg Bank 91⁄4 reichsthalers specie til en Köln-mark af fint sølv, svarende til 25,28 g sølv i en rigsdaler specie.

Efter den danske statsbankerot i 1813 trak Danmark sig ud af det nævnte valutasystem og indførte en ny rigsbankdaler reduceret til 1⁄2 en Rigsdaler specie. Den nye rigsbankdaler blev vekslet til 6 rigsdaler courant i banksedler, som var blevet stærkt devalueret under Napoleonskrigene. 96 skilling udgjorde én rigsbankdaler, og 192 skilling udgjorde én Rigsdaler specie af 25,28 g fint sølv.

I 1854 forsvandt navnet rigsdaler specie, og navnene rigsbankdaler og rigsbank skilling blev ændret til rigsdaler og skilling rigsmønt. Dermed var der 96 skilling rigsmønt til en rigsdaler.

I 1873 dannede Danmark og Sverige Den Skandinaviske Møntunion, og rigsdaleren blev erstattet af den danske krone den 1. januar 1875. En ligestillet krone/krona fra møntunionen erstattede de tre valutaer med en kurs på 1 krone/krona = 1⁄2 dansk rigsdaler = 1⁄4 norsk speciedaler = 1 svensk riksdaler. På grund af denne reform, hvor to danske kroner svarede til en dansk daler, fik tokrone-mønterne det almindelige navn "daler", da de funktionelt var de samme (den egentlige daler blev trukket tilbage). Det blev dog et stadig sjældnere navn, da tokrone-mønten ikke eksisterede fra 1959 til 1993.[5]

Mønter

[redigér | rediger kildetekst]

I slutningen af det 18. århundrede blev der udstedt mønter i værdierne 1⁄2, 1, 2, 4, 8, 24 og 32 skilling, 1⁄15, 1⁄4, 1⁄3, 1⁄2 og 1 rigsdaler specie.

Mellem 1813 og 1815 blev der udstedt kobbermønter med inskriptionen "rigsbanktegn" i værdierne 2, 3, 4, 6, 12 og 16 skilling. Fra 1818 blev der udstedt mønter på 1, 2 og 32 rigsbank skilling, samt 1 rigsdaler specie fra 1820. Fra 1826 blev der udstedt guldmønter benævnt "Frederiks d'Or" eller "Christians d'Or" (afhængigt af navnet på den regerende konge). En "d'or" var nominelt værd 10 rigsdaler, selvom valutaen var baseret på en sølvstandard. I 1838 blev mønter på 1⁄2 rigsbank skilling introduceret.

Mellem 1840 og 1843 blev en ny møntserie introduceret, bestående af 1⁄5, 1⁄2, 1, 2, 3, 4, 8, 16 og 32 rigsbank skilling, 1 rigsbankdaler og 1 rigsdaler specie. Værdier mellem 4 rigsbank skilling og 1 rigsbankdaler var også påskrevet værdien i valutaen for Slesvig-Holsten, Schilling Courant, hvoraf der var 60 til Speciethaleren, lig med rigsdaler specie. Disse værdier var 11⁄4, 21⁄2, 5, 10 og 30 Schilling Courant.

Omdøbningen af valutatenhederne i 1854 førte til udstedelse af mønter på 1⁄2, 1, 4 og 16 skilling rigsmønt, 1 og 2 rigsdaler. Guldmønter benævnt "d'or" fortsatte med at blive udstedt (se ovenfor).

Sedler

[redigér | rediger kildetekst]

I 1713 introducerede regeringen sedler på 1, 2 og 3 mark, 1, 5, 10, 25, 50 og 100 rigsdaler. Københavns Assignations-, Veksel- og Lånebank udstedte sedler mellem 1737 og 1804 på 10, 20, 30, 40, 50 og 100 rigsdaler courant. Mellem 1791 og 1797 udstedte Den Dansk-Norske Speciesbank sedler på 4, 8, 20, 40 og 80 rigsdaler specie. Statskassen udstedte sedler på 2 og 20 rigsdaler courant i 1808, efterfulgt af sedler på 8, 12 og 24 skilling i 1809-1810.

I 1813 introducerede Rigsbanken sedler i værdierne 1, 5, 10, 50 og 100 rigsbankdaler. Disse blev efterfulgt af sedler fra Nationalbanken i samme værdier i 1819. Efter ændringen af valutaens navn udstedte Nationalbanken sedler på 5, 10, 20, 50 og 100 rigsdaler.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Nationalbankens og pengenes historie". www.nationalbanken.dk. Danmarks Nationalbank. Hentet 2024-11-15.
  2. ^ "Global Financial Data". 2007-09-29. Arkiveret fra originalen 2007-09-29. Hentet 2023-08-29.
  3. ^ Snelling, Thomas (1766). A View of the Coins at this Time Current Throughout Europe: Exhibiting the Figures of Near 300 on 25 Copper Plates, Together with Their Value, and in what Metal They are Struck ... (engelsk). T. Snelling.
  4. ^ Kelly, Patrick (1821). The Universal Cambist, and Commercial Instructor: Being a Full and Accurate Treatise on the Exchanges, Monies, Weights and Measures of All Trading Nations and Their Colonies; with an Account of Their Banks, Public Funds, and Paper Currencies (engelsk). author.
  5. ^ 2-krone

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Cuhaj, George S. (2010). Paper Money General Issues 1368-1960 (13 udgave). Krause Publications. ISBN 978-1-4402-1293-2.
  • Krause, Chester L. (1991). Standard Catalog of World Coins: 1801-1991 (18 udgave). Krause Publications. ISBN 0-87341-150-1.
  • Pick, Albert (1994). Standard Catalog of Paper Money: General Issues. Colin R. Bruce II og Neil Shafer (redaktører) (7 udgave). Krause Publications. ISBN 0-87341-207-9.