David Stockdale | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | David Adam Stockdale | ||
Født |
20. september 1985 (39 år) Leeds, England | ||
Højde | 191 cm | ||
Position | Målmand | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Birmingham City | ||
Nummer | 13 | ||
Ungdom | |||
?-2003 | York City | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2003–2006 | York City | 24 | (0) |
2005 | → Wakefield-Emley (leje) | 7 | (0) |
2006 | → Worksop Town (leje) | 6 | (0) |
2006–2008 | Darlington | 47 | (0) |
2008–2014 | Fulham | 39 | (0) |
2008–2009 | → Rotherham United (leje) | 8 | (0) |
2009 | → Leicester City (leje) | 8 | (0) |
2010 | → Plymouth Argyle (leje) | 21 | (0) |
2011 | → Ipswich Town (leje) | 18 | (0) |
2012 | → Hull City (leje) | 5 | (0) |
2013 | → Hull City (leje) | 19 | (0) |
2014–2017 | Brighton & Hove Albion | 133 | (0) |
2017– | Birmingham City | 31 | (0) |
Landshold | |||
2005 | England C | 1 | (0) |
2011- | England | 0 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
David Adam Stockdale (født 20. september 1985) er en engelsk målmand, der spiller for Birmingham City og har tidligere repræsenteret bl.a. York City og Darlington.[1]
Stockdale startede karrieren ud i York City og fik sin debut i det engelske ligasystem i den sidste kamp af sæsonen 2002/03. I løbet af sin York-karriere havde den unge målmand lejemål i Wakefield & Emley og Worksop Town[2][3] og blev løst fra sin kontrakt efter sæsonen 2005/06 på grund af uoverensstemmelser med manager Billy McEwan.[4]
Efter at have imponeret på prøve i Darlington skrev Stockdale i august, 2006 kontrakt med klubben.[4] I løbet af 2007/08 sæsonen lykkedes det Stockdale at fravriste målmandsposten fra det hidtidige førstevalg Andy Oakes og forblev førstekeeper resten af sin tid i Darlington.[5]
In sommerpausen, 2008 tog Darlington mod et bud fra Premier League klubben Fulham F.C., og Stockdale blev officielt præsenteret som ny Cottagers-spiller den 4. juni samme år på en to-årig kontrakt.[6] I sine første år i Fulham var Stockdale udlejet til Rotherham United[7], Leicester City[8] og Plymouth Argyle[9], men det lykkedes dog keeperen at få sin Fulham-debut den 13. september, 2009 i en 2-1 sejr over Everton F.C..[10]
Stockdale forlængede sin kontrakt i december 2009 og er nu at finde på Craven Cottage til sommeren 2013. [11] I førstemålmand Mark Schwarzers fravær i starten af 2010/11 sæsonen imponerede Stockdale i den første måned indtil en skade satte et stop for den gode stime. Målmanden kunne dog glæde sig over, at Fulhams fans kårede ham til "Månedens Spiller" for august måned. [12]
Stockdale blev i februar, 2011, udtaget til det engelske landshold for første gang i sin karriere.[13]