Deeyah Khan

Deeyah Khan
Personlig information
FødtDeeyah Khan Rediger på Wikidata
7. August 1977
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
NationalitetNorge Nordmænd
ReligionIslam Rediger på Wikidata
BeskæftigelseInstruktør, producer
Aktive år1992-
Nomineringer og priser
UdmærkelserInternational Emmy Award (2013, 2018)
Fritt Ord Prisen (2020)
Årets Peer Gynt (2016)
UiOs menneskerettighetspris – Lisl og Leo Eitingers fond (2015)
Rebellion artist in the world in 2017[1] med flere Rediger på Wikidata
Emmypriser
Banaz a Love Story
White Right: Meeting The Enemy
BAFTA-priser
America’s War On Abortion
Eksterne henvisninger
Deeyah Khans hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Deeyah Khan er en norsk filmdirektør og menneskerettighedsforkæmper,[2] som har vundet to Emmy priser.

Hun er grundlægger af produktionsfirmaet Fuuse, som specialiserer sig i dokumentarfilm, digitale medieplatforme og stof til tv og events. Hun er grundlægger og redaktør af tidsskriftet Sister-Hood, der giver stemme til kvinder med muslimsk baggrund.

I 2016 blev Khan UNESCO Goodwill-ambassadør for kunstnerisk frihed og kreativitet.

Opvækst og familie

[redigér | rediger kildetekst]

Deeyah blev født i Oslo af sunnimuslimske forældre[3]. Hendes mor er pashtun med rødder i Afghanistan, og hendes far er punjabi fra Pakistan. Hendes yngre bror er skuespilleren Adil Khan.

Tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

I en alder af syv blev Deeyah introduceret til musik af sin far. Hendes første offentlige musikalske optræden var året efter på NRK. Hun fortsatte på tv og blev gæstesanger på andres albums. Hendes første album "I alt slags lys" blev lanceret, da hun var 15 år gammel. To år senere udkom et nyt album. Kort efter tog hun til Storbritannien, hvor hun lancerede to singler og et album. Hun trak sig senere fra at synge og udføre, og begyndte at arbejde som musikproducent.

  • 2013: Iranian Woman (indsamling album med iranske kvindelige kunstnere)[4].
  • 2013: Echo of Indus CD med pakistansk sitar spelare Ashraf Sharif Khan Poonchwala
  • 2012: Nordic Woman (indsamling album med kvindelige kunstnere fra traditionelle nordiske musikformer fra Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island.
  • 2010: Listen To The Banned (indsamling album med forbudte, forfulgte og fængslede kunstnere fra Afrika, Mellemøsten og Asien. Amnesty International i Storbritannien støttede List To The Banned ved at gøre albummet tilgængeligt via deres hjemmeside inden udgangen af 2010.
  • 2007: Ataraxis (Album)[5].
  • 2005: Plan of My Own / I Saw You
  • 1996: Deepika[6].
  • 1995:Color Of My Dreams (Single)[7].
  • 1995: History (Singel)[8].
  • 1995: Get Off My Back (Single)[9].
  • 1992: I alt slags lys (Album)[10].

I 2007 lancerede Deeyah Sister-hood for at skabe en platform for muslimske kvinder til at udtrykke sig kunstnerisk. I 2016 blev Sister-hood genoprettet som et online magasin, der fremmer muslimske kvinders stemmer. Seks måneder efter lancering som webmagasin, vandt Sister-hood Espoke Living Best Web Site de asiatiske mediepriser i 2016 for at markere kvinders ligestilling samt øge bevidstheden om problemer, der påvirker muslimske kvinder.[kilde mangler]

Filmproduktion

[redigér | rediger kildetekst]

Banaz A Love Story var Deeyahs første film som direktør og producent. Den har modtaget prisvindende anerkendelse og internationale priser, herunder 2013 Emmy Award for bedste internationale dokumentar. Filmen bruges til at uddanne britisk politi om æresdrab[11].

År Titel Fungere som Priser Type
2022 Behind the Rage: America’s Domestic Violence Instruktør og producer Dokumentär
2020 Muslim In Trump’s America Instruktør og producer Vandt Peabody Award. [12] dokumentar
America’s War On Abortion Instruktør og producer Vandt BAFTA.[13]
2017 White Right: Meeting The Enemy Instruktør og producer Vandt Emmy Award [14]. Vandt Royal Television Society Award [15]. Vandt PeaceJam Special Jury Award [16]. Vandt Rory Peck Award[17]. Vandt Women in Film and Television UK Awards[18]. Vandt Asian Media Awards[19]. Nomineret til British Academy Film Awards[20]. Nomineret til Frontline Club Awards [21]. dokumentar
2016 Islam's Non-Believers Instruktør og producer Nomineret til "Asian Media Awards" [22]. dokumentar
2015 Jihad: A Story of the Others Instruktør og producer Vandt "New York International Independent Film and Video Festival Awards". Tildelt Menneskerettighedspris fra Det Norske Ministerium for Kunst og Kultur til Dokumentar [23]. Nomineret til "Grierson Awards".[24]. Nomineret til British Academy Film Awards [25]. Nomineret til "Golden Nymph Awards". Nomineret til "Creative Diversity Network Awards" [26] dokumentar
2012 Banaz a Love Story Instruktør og producer Vandt Peabody Award. Vandt Emmy Award. Vant "Bergen International Film Festival". Nomineret til "Royal Television Society Awards". dokumentar

Titler og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • 2020: Schwarzkopf Europe pris.[27]
  • 2020: Fritt Ord pris.[28]
  • 2018: Æresdoktorgrad ved Emerson College[29].
  • 2017: Udpeget som medlem af Kunstrådets råd Norge. Aftalen er gyldig i fire år (2018-2021)[30].
  • 2016: Udpeget til Goodwill-ambassadør for UNESCO for kunstnerisk frihed og kreativitet kategori[31]. Hun er den første norske, der er blevet udpeget[32].
  • 2016: Telenors kulturelle pris [33].
  • 2016: Modtaget Peer Gynt-pris.[34].
  • 2016: Gunnar Sønstebys Memorial Fund, [35].
  • 2015: Universitetet i Oslos sin menneskerettigheds pris [36].
  • 2015: Planens piges pris (Girls Award, holdt 11. oktober, International Day of the Girl Child)[37].
  • 2012: Ossietzkyprisen af Norsk P.E.N [38].
  • 2009: Frihed pris[39].
  • 1996: Scheibler's Legat pris [40].
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "10 Music Artistes Who Support The Cause To End Violence Against Women activist". www.thepixelproject.net. Arkiveret fra originalen 21. august 2019. Hentet 28. august 2018.
  3. ^ Lorena G. Maldonado (18. december 2017). "Deeyah Khan, la cineasta musulmana que se cuela en las fiestas de los nazis" (spansk). elespanol.com. Arkiveret fra originalen 26. december 2017. Hentet 30. august 2017.
  4. ^ Robin Denselow (24. oktober 2013). "Various: Deeyah presents Iranian Woman – review". www.guardian.com. Arkiveret fra originalen 14. april 2018. Hentet 30. august 2018.
  5. ^ "NEW ALBUM 'ATARAXIS': DEEYAH FEATURING BOB JAMES, ANDY SUMMERS AND NILS PETTER MOLVŒR". worldmusiccentral.org. 12. november 2007. Arkiveret fra originalen 9. august 2017. Hentet 30. august 2018.
  6. ^ "Deepika". discogs.com. 1996. Arkiveret fra originalen 14. april 2018. Hentet 30. august 2018.
  7. ^ "Deepika Thathaal". discogs.com. Arkiveret fra originalen 8. august 2017. Hentet 30. august 2018.
  8. ^ MAGNUS S. RØNNINGEN (12. august 2003). "Deepika trosser truslene". dagbladet.no. Arkiveret fra originalen 20. september 2016. Hentet 30. august 2018.
  9. ^ "Release title: Deepika Thathaal - Get Off My Back". intunes.ru. Arkiveret fra originalen 22. april 2018. Hentet 30. august 2018.
  10. ^ "Deepika– I alt slags lys". kkv.no. 1992. Arkiveret fra originalen 14. april 2018. Hentet 28. august 2018.
  11. ^ Tracy McVeigh (13. oktober 2013). "Her film about an 'honour' killing won an Emmy. Now it's being used to train police". www.guardian.com. Arkiveret fra originalen 30. august 2018. Hentet 30. august 2018.
  12. ^ Film Buzz, Filmmakers (22. juni 2021). "Deeyah Khan's MUSLIM IN TRUMP'S AMERICA Wins a Peabody Award!". www.wmm.com. Hentet 23. juni 2021.
  13. ^ NTB (6. juni 2021). "Deeyah Khan vant Bafta-pris" (norsk). www.dagbladet.no. Hentet 7. juni 2021.
  14. ^ "Ny Emmy-pris til Deeyah Khan – for filmen der hun møtte fienden". dagsavisen.no. 2. oktober 2018. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 2. oktober 2018.
  15. ^ RTS (26. november 2018). "Winners of the RTS Craft & Design Awards 2018 announced". rts.org.uk. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 27. november 2018.
  16. ^ NTB (22. juni 2018). "Deeyah Khans høyreekstremist-dokumentar vant pris i Monte Carlo". www.medier24.no. Arkiveret fra originalen 29. juli 2018. Hentet 30. august 2018.
  17. ^ Rory Peck Trust (1. november 2018). "WOMEN FREELANCERS TRIUMPH AT RORY PECK AWARDS 2018". rorypecktrust.org. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 2. november 2018.
  18. ^ STEWART CLARKE (6. december 2018). "Phoebe Waller-Bridge, Rungano Nyoni Win Women in Film & TV U.K. Awards". variety.com. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 7. december 2018.
  19. ^ RajBaddhan (26. oktober 2018). "The Asian Media Awards 2018 were held on Thursday 25th October at the Hilton Manchester Deansgate". bizasialive.com. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 26. oktober 2018.
  20. ^ "CURRENT AFFAIRS". www.bafta.org. 4. april 2018. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 30. august 2018.
  21. ^ "Shortlist 2018". www.frontlineclub.com. 7. oktober 2018. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 2. november 2018.
  22. ^ "Asian Media Awards 2017 Finalists". asianmediaawards.com. 21. september 2017. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2017. Hentet 30. august 2018.
  23. ^ Sveinung Stoveland (4. november 2015). "Deeyah Khan får menneskerettspris for modig film om religiøse krigere". www.dagbladet.no. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 30. august 2018.
  24. ^ NTB (29. juli 2016). "Deeyah Khan nominert til prestisjetung britisk dokumentarpris for Jihad-film". www.medier24.com. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 30. juli 2018.
  25. ^ "Television in 2016-Television/Current Affairs on 2016". www.bafta.org. 30. marts 2016. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 30. august 2018.
  26. ^ Chris Curtis (22. maj 2017). "Shortlist revealed for CDN Awards 2017". www.broadcastnow.co.uk. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 30. august 2018.
  27. ^ "Deeyah Khan is the 2020 Schwarzkopf Europe Award Winner". www.schwarzkopf-stiftung.de. 10. november 2020. Arkiveret fra originalen 17. november 2020. Hentet 1. december 2020.
  28. ^ Press release (9. november 2020). "Fritt Ords Pris 2020 til Deeyah Khan". www.frittord.no. Arkiveret fra originalen 17. november 2020. Hentet 1. december 2020.
  29. ^ "POET LAUREATE BILLY COLLINS TO SPEAK AT EMERSON COMMENCEMENT". emerson.edu. 10. april 2018. Arkiveret fra originalen 14. juli 2018. Hentet 30. august 2018.
  30. ^ Press release (15. december 2017). "Nye medlemmer til Norsk kulturråd". regjeringen.no. Arkiveret fra originalen 16. december 2017. Hentet 30. august 2018.
  31. ^ UNESCO Press release (17. november 2016). "Filmmaker, music producer Deeyah Khan named UNESCO Goodwill Ambassador for artistic freedom and creativity". unesco.org. Arkiveret fra originalen 18. november 2016. Hentet 30. august 2018.
  32. ^ Kadafi Zaman (1. november 2016). "Ble mobbet og truet ut av Norge – nå blir hun Norges første goodwill-ambassadør for FN". tv2.no. Arkiveret fra originalen 9. august 2017. Hentet 30. august 2018.
  33. ^ NTB (6. september 2016). "Deeyah Khan:Får kulturpris på en halv million". dagbladet.no. Arkiveret fra originalen 9. august 2017. Hentet 30. august 2018.
  34. ^ HARALD STANGHELLE (12. august 2016). "En flyktning med sin Peer Gynt". aftenposten.no. Arkiveret fra originalen 18. september 2016. Hentet 30. august 2018.
  35. ^ Paal Wergeland, Ida Creed (8. januar 2016). "Sønstebys minnepris til Khan og Bakkevig". www.nrk.no. Arkiveret fra originalen 16. september 2016. Hentet 30. august 2018.
  36. ^ "Art of Change Fellow Deeyah Khan is Awarded the University of Oslo's Human Rights Award". artofchange.is. 21. september 2015. Arkiveret fra originalen 11. august 2017. Hentet 30. august 2018.
  37. ^ Claudio Castello (13. oktober 2015). "Filmskaper fikk Plans Jentepris 2015". utrop.no. Arkiveret fra originalen 9. august 2017. Hentet 30. august 2018.
  38. ^ "Deeyah mottok årets Ossietzkypris". web.archive.org. 11. december 2012. Arkiveret fra originalen den 10. juni 2015. Hentet 30. august 2018.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  39. ^ "Muslim singer Deeyah wins Freedom Award". www.ethnicnow.com. 1. december 2008. Arkiveret fra originalen 29. februar 2012. Hentet 30. august 2018.
  40. ^ "Prisvinnere 1993 - 1998". scheibler.no. 24. juni 1998. Arkiveret fra originalen 18. maj 2017. Hentet 30. august 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]