Antarktisk Bunke | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
Orden | Poales (Græs-ordenen) |
Familie | Poaceae (Græs-familien) |
Slægt | Deschampsia (Bunke) |
Art | D. antarctica |
Videnskabeligt artsnavn | |
Deschampsia antarctica E.Desv. | |
Synonymer | |
Aira antarctica Aridium elegantulum Deschampsia henrardii Deschampsia antarctica var. brevirostrata Deschampsia elegantula | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Deschampsia antarctica er en flerårig og urteagtig græsart. Ud over den tokimbladede Colobanthus quitensis er arten den eneste oprindelige karplante i Antarktis.
Deschampsia antarctica er en staude med tuedannende til tæppeformig vækst. Bladene er linjeformede og helrandede med indrullet rand. Begge bladsider er hårløse og græsgrønne. Blomstringen foregår i den sydlige halvkugles korte sommer (januar-februar), hvor man finder blomsterne samlet i løse, endestillede stande på 5-20 cm lange, dunhårede stængler. De enkelte blomster er 3-tallige og typiske, reducerede græsblomster. Frugterne er bittesmå, mørkebrune nødder (”korn”)[1]
Rodnettet består af trævlede finrødder og korte jordstængler.
Arten bliver 0,25 m høj under gunstige betingelser, men betydeligt bredere på egnede voksesteder.
Deschampsia antarctica har sin naturlige udbredelse i den sydligste del af Sydamerika (Argentina og Chile), på det antarktiske fastland, samt på antarktiske og subantarktiske øer: Crozetøerne, Falklandsøerne, Heard- og McDonaldøerne, Kerguelen, South Georgia og de sydlige Sandwichøer.[2]. Planten danner grønsvær sammen med Colobanthus quitensis på beskyttede og havpåvirkede flader, hvor ekskrementer fra pingviner og havpattedyr er vigtige kilder til mineraler.
Søsterprojekter med yderligere information: |