Et dobbeltalbum er betegnelsen for et sammenhængende sæt af to album. Betegnelsen bruges især om lp-plader og cd 'er.
Begrundelsen for at udgive dobbeltalbum var oprindeligt, at man havde mere materiale, end der var plads til på et enkelt album. Lp'erne havde således højst plads til ca. 30 minutter på hver side. Det første dobbeltalbum udkom i 1950 og var Benny Goodman Live at Carnegie Hall (som var optaget tilbage i 1938), og her havde man således meget mere end en times optagelser, hvorfor løsningen var at udgive to selvstændige lp'er i ét pladeomslag.
I midten af 1960'erne begyndte nogle af de betydningsfulde navne på rockscenen, så som Bob Dylan, Beatles og The Mothers of Invention at lave dobbeltalbum, og begrebet blev derfor snart mere udbredt. Nogle af kunstnerne havde en ide med at udgive musikken på et dobbeltalbum – det gjaldt for eksempel The Who, der i starten af 1970'erne udgav to rockmusicals, hvor musikken udgjorde et sammenhængende forløb.
Mange dobbeltalbum er imidlertid live-optagelser, hvor man – i lighed med Benny Goodman-eksemplet – gerne ville udsende en hel koncert. En anden variant er opsamlingsalbums, hvor de største succeser for en kunstner fylder mere end ét album.
Hvis et sæt består af tre plader, kan det betegnes som et tripelalbum eller som et bokssæt, der også bruges om sæt bestående af mere end tre album.
De følgende er alle dobbeltlp’er, med mindre andet er angivet.